Kommentarer til indikator 1

Beregningsregler:

• Tæller: patienter, der indgår i klinisk protokol

• Nævner: Første primære kræfttilfælde blandt børn under 18 år, der er behandlet på en børneonkologisk afdeling med mulighed for at indgå i en klinisk protokol.

• Uoplyst: ingen

• Ekskluderet: Patienter for hvem, der ikke er en aktiv protokol, registrering i protokol ej mulig, forældre/patient ønsker ikke deltagelse, eller patienten ikke opfylder inklusionskriterierne.

Resultater:

De kliniske "protokoller" er kliniske lægemiddelforsøg eller internationale registre, hvor den bedste internationale standardbehandling til en give behandling er defineret, og disse udgør de kliniske retningslinjer for det børneonkologiske speciale. Styregruppen har derfor besluttet at hæve standarden til 100%, for at signalere, at alle børn med kræft, hvis det er muligt, skal indgå i en behandlingsprotokol, for at får gavn af den nyeste behandling og dermed bidrage til den forsat udvikling af behandling og forskning. På landsplan indgår alle rapporterbare patienter i klinisk protokol/forsøg, og dermed opfylder alle afdelinger standarden. I forhold til forrige perioder er det andet år i træk med 100% opfyldelse, og i forhold til 2021 er dette en fremgang på 6%.

Diskussion og implikationer:

En behandlingsprotokol beskriver udredning, stadieinddeling, behandling, komplikationer og opfølgning for den pågældende sygdom, der er tale om. De fleste protokoller er internationale kliniske lægemiddelforsøg, hvor den bedste standard for førstelinje-behandling beskrives, og hvor der desuden indgår indtil flere randomiserede spørgsmål i forsøg på at bedre overlevelsen og mindske bivirkninger. Hvis der ikke er tale om et egentligt lægemiddelforsøg, kan protokollen beskrive bedste standard for behandling, og der er så tilknyttet eksempelvis biologiske spørgsmål og registrering af sygdomsforløbene i fælles internationale registre.

Hvis en behandlingsprotokol ikke længere er et aktivt rekrutterende forsøg, følges protokollen som bedste kliniske standard indtil et ny protokol/forsøg åbner. Tabel 1C i appendiks viser status 31. december 2023 over åbne protokoller og registre, som er aktivt rekrutterende.

Det er DAPHO, som beslutter, hvilke behandlingsprotokoller danske patienter bør tilbydes at deltage i, og det er DAPHO’s holdning, at patienterne bør kunne inkluderes i internationaleprotokoller/forsøg, så snart protokollen er åben internationalt. Det er desuden DAPHO’s holdning, at alle børn i landet skal have lige adgang til samme behandlingsprotokol. Det er disse to forhold indikator 1 afdækker.

Der er enighed om, at børn og unge med kræft modtager den bedste behandling ved at deltage i internationale behandlingsprotokoller. Dette skyldes, at protokollerne har meget høje krav til: 1) kriterier for start på behandling inklusiv risikostratificering, 2) overholdelse af tidsplan for behandlingen, 3) centralt review til vurdering af diagnose og behandlingsrespons (eksempelvis patologi og scanningsbilleder). Dette sikrer en ensartet og korrekt behandling til patienterne. Desuden bidrager deltagelse i internationale protokoller til forskningen og dermed til arbejdet i forbedring af overlevelse og mindskning af bivirkninger.

Det fremgår af tallene at 104 patienter kunne deltage i protokol, hvor af 4 ikke opfyldte inklusionskriterierne. Ingen forældre har takket nej til at lade deres barn indgår i en protokol. Det betyder også at 74 patienter ikke kunne indgå i et aktivt forsøg. Hovedårsagen til dette er, at en behandlingsprotokol oftest er aktiv i 4-8 år, hvorefter den efterfølges af en ny. Den nye protokol er ofte baseret på resultaterne af den forrige protokol. Derfor opstår der næsten altid en interim-periode mellem den forrige protokol er afsluttet, og indtil den nye træder i kraft. Dertil kommer, at ikke alle sygdomme inden for børneonkologien har tilbud om åbne internationale forsøg eller registerdeltagelse.

Inden for dansk børneonkologi anvender vi i dag knap 40 forskellige internationale protokoller, og hvert år skal der implementeres ca. 4-6 nye protokoller. I 2023 er der åbnet 5 internationale protokoller (fase 3) og en lang række fase 1+2 forsøg.

Vurdering af Indikator:

Indikator 1 skønnes som den vigtigste af alle indikatorerne, idet det er den indikator, som kommer tættest på at beskrive behandlingskvaliteten for børn og unge med kræft i Danmark. Adgangen til - og deltagelse i internationale protokoller kræver, at danske børneonkologer er aktivt deltagende i de sygdomsspecifikke internationale grupper og bidrager til dette samarbejde gennem forskning og med patientdeltagelse.

Det er et ganske tidskrævende og omfattende arbejde at anmelde, åbne og registrere data til behandlingsprotokollerne/lægemiddelforsøgene.

Det er ikke muligt at ændre interimsperioden, som er mellem to protokoller, men initiering af den nationale protokol kan hele tiden forbedres, så protokollerne anmeldes hurtigere såvel nationalt som på afdelingsniveau. Dette arbejde har DAPHO taget initiativ til at forbedre ved at oprette en National Klinisk Forsøgsenhed, med årlig støtte fra Børnecancerfonden, som netop skal sikre hurtig og rettidig anmeldelse af internationale protokoller (forsøg) i hele landet. Dette understøtter gennemførelsen af forsøgene i forhold til datahøst og indtastning af data til forsøget. Dette har resulteret i, at de internationale protokoller åbner langt hurtigere i dag, end blot for få år siden. De internationale protokoller er næsten altid såkaldte akademiske forsøg, som er uden nogen former for ekstern finansiering, og derfor er Børnecancerfondens støtte af afgørende betydning. I år er der ingen internationale forsøg som kunne være anmeldt, som ikke er blevet det, på nationalt niveau.

Det er desuden et ønske, at DBCR får en indikator for om børn og unge med recidiv tilbydes inklusion i en international behandlingsprotokol eller et fase 1-2 lægemiddelforsøg. Der ligger en stor udfordring i at helbrede patienter med recidiv. Den vigtigste måde at få ny viden om behandlingen af patienter med recidiv, er at udføre og bidrage med deltagelse i protokolleret behandling.

Andel patienter, der er i live og recidiv og progressionsfrie 5 år efter diagnose fordelt efter bopælsregion.

Standard ≥ 70 %

Datagrundlag

Patienterne er sammenholdt med Cpr-registret med henblik på registrering af dødsfald frem til og med 11. marts, 2024. Recidiv og progression er registreret på afdelingsniveau og er en indtastningsvariabel.

I DBCR registreres patienten både med bopæl og som hørende til den primær behandlende afdeling, som i de fleste tilfælde er den afdeling, der har ansvaret for opstart af behandlingen, og det også selvom en del af børnene efterfølgende modtager behandling på andre afdelinger. Indikatorerne er i år opgjort på regionsniveau da en del af børnene bliver behandlet udenfor deres bopælsregion. Da patientgrundlaget for de forskellige indikatorer er lille, kan selv en enkelt patient være afgørende for opfyldelse af indikatoren.

Indikator 2 viser andel af patienter som efter 5 år ikke har fået recidiv eller sygdomsprogression og er i live 5 år efter diagnosen.

Beregningsregler

Kaplan Meier analyse er en time to event analyse, hvor der tages højde for den tid, den enkelte patient er under risiko for at få recidiv eller dø.

• Tæller: Antallet af patienter, der får recidiv, progression eller dør inden for fem år efter diagnosedato.

• Nævner: Antallet af patienter diagnosticeret i den aktuelle periode.

• Andel: Kaplan-Meier estimeret 5 års overlevelse. Andel patienter der er i live og recidiv- og progressionsfrie 5 år efter diagnosen, når der er taget højde for den tid patienterne er under risiko for de 3 nævnte events.

• Uoplyst: ingen

Resultater

Regionerne har behandlingsansvaret for deres borgere, og ansvaret for organiseringen af behandlingen. Det børneonkologiske område er organiseret med 4 afdelinger fordelt på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Patientgrundlaget for de 4 børneonkologiske afdelinger er meget forskellig og ændrer sig også på de enkelte afdelinger fra år til år. For nogle af de ca. 30 forskellige kræfttyper (se tabel 0.B) indenfor børnekræft er hele behandlingen centraliseret til Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital og for enkelte andre sygdomme foregår behandlingen på flere afdelinger (se tabel 0.C). Overordnet har de diagnosegrupper der er centraliseret til Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital en dårligere prognose og dermed også øget risiko for tilbagefald og død. En måde at ophæve case-mix på hospitalsniveau er netop at se på overlevelses analyser på regionsniveau.

For hele populationen af patienter med børnekræft behandlet på en børneonkologisk afdeling og diagnosticeret i 2018-2023 er den recidivfrie 5 års overlevelse estimeret til 77% og dermed over den fastsatte standard på ≥ 70%. Den recidivfrie 5-års overlevelse er på landsplan steget med 2%-point over de senest tre perioder, hvilket også fremgår af indikatortabellen og trendfiguren.

Alle regioner opfylder standarden på ≥ 70% med andele på 75-81%.

Diskussion og implikationer

Indikator 2 beskriver andelen af børn og unge, som fortsat er i live og raske 5 år efter deres primære behandling uden at have oplevet tilbagefald. Derfor er der meget få patienter (< 5/år) inden for de enkelte grupper (se tabel 0.B), og en yderligere opdeling af resultatet på diagnosegrupper og samtidig centerniveau er ikke meningsfuldt.

Recidivfrekvensen inden for de forskellige undergrupper varierer fra 5-75 % og overlevelsen efter recidiv er ligeledes meget forskellig inden for de enkelte sygdomme. Den samlede 5 års-recidivfrie overlevelse synes at have været stabil de sidste 2 årtier, samtidig med at der er sket en forbedring i den samlede 5-års-overlevelse (se indikator 3). Dette skyldes flere forhold: 1) der er registreringsbias på flere niveauer: diagnose, center, recidivtolkning, ændring i progression og recidiv definitioner over tid, 2) at patientpopulationen ændrer sig i registret over tid mht. både diagnoser og aldersspektret, idet der er kommet flere unge patienter til, 3) at der er en række af de godartede tumorer i særligt hjernen, hvor der ikke er konsensus om, hvornår sygdommen registreres som progression, 4) at tidspunktet for start på den recidiv-frie overlevelse er fra diagnose og ikke efter endt behandling, og 5) endeligt er det dog også muligt, at for nogle af sygdommene svigter den første behandling oftere nu end tidligere, og for andre er vi blevet bedre til at behandle.

Vurdering af indikatoren

Kun gennem deltagelse i internationale studier kan danske børn få adgang til de seneste og bedste behandlinger, der vil medvirke til at øge den recidivfrie overlevelse og øge vores viden om, hvilke børn og unge som får recidiv på en given behandling.

Validering af registrets diagnoser og sygdomsudbredelse og behandling (protokol) og behandlingscenter bør prioriteres højt, så kvaliteten af overlevelsesanalyser kan forbedres både i indikator 2 og 3. Dette gøres bl.a. ved gennemgang af variable i registret og udarbejdelse af en manual for registrering af data.

Ved tilbagefald er der et voksende behandlingstilbud om protokolleret behandling og FASE 1+2 forsøg til børn og unge. Sundhedsstyrelsen har besluttet at alle børn og unge med kræft, som får tilbagefald skal have deres udredning og behandling diskuteret ved en nMDT. Styregruppen anbefaler derfor, at registreringen af såvel kliniske oplysninger om patienternes tilbagefald, og hvilken behandling de modtager, forbedres i DBCR, ligesom der etableres en indikator for om patienternes sygdom og behandling blev diskuteret ved nMDT. Endeligt foreslår styregruppen at indikatorniveauet for overlevelsesanalyserne revideres.

Andel patienter, der er i live 5 år efter diagnose fordelt efter bopælsregion.

Standard ≥ 85 %

Datagrundlag

Patienterne er sammenholdt med Cpr-registret med henblik på registrering af dødsfald frem til og med 11. marts, 2024.

I DBCR registreres patienten med bopæl samt som hørende til den primær behandlende afdeling, som i de fleste tilfælde er den afdeling, der har ansvaret for opstart af behandlingen, og det også selvom en del børnene efterfølgende modtager behandling på andre afdelinger. Indikatorerne er således opgjort efter både primær behandlende afdeling og bopæl og følger patienterne fra diagnosetidspunktet frem, dog opgøres overlevelsesindikatorerne på regionsniveau, da en stor del af børnene bliver behandlet udenfor deres bopælsregion. Da patientgrundlaget for indikatoren er lille, kan selv en enkelt patient være afgørende for opfyldelse af indikatoren.

Metode

Beregningsregler til indikatoren opgjort som KM-estimater:

Kaplan Meier analyse er en time to event analyse, hvor der tages højde for den tid, den enkelte patient er under risiko for at dø.

• Tæller: Antallet af patienter, der dør inden for fem år efter diagnosedato.

• Nævner: Antallet af patienter diagnosticeret i den aktuelle periode.

• Andel: Kaplan-Meier estimeret 5 års overlevelse. Andel patienter i live 5 år efter diagnosen, når der er taget højde for den tid patienterne er under risiko for at dø.

• Uoplyst: Ingen.

Resultater

Regionerne har behandlingsansvaret for deres borgere, og ansvaret for organiseringen af behandlingen. Det børneonkologiske område er organiseret med 4 afdelinger fordelt på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Patientgrundlaget for de 4 børneonkologiske afdelinger er meget forskellig og ændrer sig også på de enkelte afdelinger fra år til år. For nogle af de ca. 30 forskellige kræfttyper (se tabel 0.B) indenfor børnekræft er hele behandlingen centraliseret til Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital og for enkelte andre sygdomme foregår behandlingen på flere afdelinger (se tabel 0.C). Overordnet har de diagnosegrupper der er centraliseret til Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital en dårligere prognose og dermed også øget risiko for tilbagefald og død. En måde at ophæve case-mix på hospitalsniveau er netop at se på overlevelses analyser på regionsniveau.

For hele populationen af børnekræftpatienter behandlet på en af de børneonkologiske afdelinger og diagnosticeret i perioden 2018-2023 er 5 års overlevelsen estimeret til 89% og dermed over den fastsatte standard på ≥ 85%. En samlet 5-års overlevelse på 89% er en stigning på 2% i forhold til de tidligere perioder. Fremgangen er konsistent over alle 5 år, overlevelsen for perioden 2018-2023 er højre end for de forrige perioder. (figur 3.1).

5-års overlevelse opgjort efter bopælsregion er i aktuelle periode meget homogen, med andele på 86-92, indikatortabel og figur 3.2.

Diskussion og implikationer

Som man kan se af overlevelseskurverne i appendiks, er der sket forbedringer over tid, men der er stor forskel i overlevelse mellem diagnosegrupperne. Disse forskelle er velkendte også internationalt. Om end det kunne være ønskeligt at foretage sammenligninger af centrenes resulter for behandling af hver af de mange sygdomme, må det erkendes, at hovedparten af disse hver især er meget sjældne, hvorfor hver enkelt center kun vil behandle meget få patienter, hvorfor sådanne analyser ikke vil være statistisk meningsfulde. Desuden må der alene pga. case mix forventes forskellig overlevelse for patienter behandlet på de fire centre. Undtagelsen herfra er akut lymfatisk leukæmi, som er den største diagnosegruppe med ca. 45 nye tilfælde årligt.

Ser man til gengæld på overlevelseskurverne baseret på bopælsregion, hvor effekten af patient selektion og case mix er delvist ophævet, ses en mere ensartet 5-årsoverlevelse for alle børn og unge med kræft i hele Danmark. Styregruppen tolker det som resultat af tæt nationalt samarbejde om patienterne, og det at patienterne følger samme internationale protokoller.

Vurdering af Indikator

Fortsat grundig udredning og stadieinddeling, anvendelse - og inkludering af patienter i de nyeste behandlingsprotokoller, tæt observation og iværksættelse af hurtig og relevant understøttende behandling ved børneonkologiske speciallæger er påkrævet med henblik på fortsat at øge overlevelsen inden for alle diagnosegrupper.

Validering af registrets diagnoser, sygdomsudbredelse, behandling og relapsregistrering bør prioriteres højt, så kvaliteten af overlevelsesanalyser kan forbedres både i indikator 2 og 3. Dette gøres bl.a. ved gennemgang af variable i registret og udarbejdelse af en manual for registrering af data.

Behandlingen af børn og unge med kræft er centraliseret på fire afdelinger (Rigshospitalet (RH), Odense Universitetshospital (OUH), Aarhus Universitetshospital (AUH) og Aalborg Universitetshospital (AAUH)), som alle indberetter til DBCR. Data, der anvendes som baggrund for opgørelse af resultater for indikatorerne, er hentet af klinikerne via journaloplysninger og indtastet i inddateringsmodulet for DBCR, som forefindes på https://www.dbcr.sundata.dk/. Målet for DBCR er, at alle børn og unge i alderen 0-<18 år ved diagnose, som er behandlet på en af de 4 børneonkologiske afdelinger inkluderes med henblik på at sikre, at databasen giver et retvisende billede af kvaliteten af behandlingen af kræft hos børn og unge i Danmark.

Kliniske data vedrørende ny-diagnosticerede patienter samt opdatering af patienter diagnosticeret i perioden 1.1.2003- 31. december i det seneste opgørelses år er indhentet og indtastet af projektsygeplejerske Karen Møller og Gunhild Lykkegård Sørensen, Aarhus Universitetshospital, og af projektsygeplejerske Jane Kyhn, der har ansvaret for patienter diagnosticeret og behandlet på Rigshospitalet samt projektsygeplejerske Hilde Galsgaard, der registrerer patienter fra Odense Universitetshospital og Naja Panduro, der registrerer for Aalborg Universitetshospital. Data er trukket fra databasen til herværende DBCR Årsrapport den 9. februar 2024.

Kommentarer til supplerende indikator 8:

Datagrundlag:

Børn registreret med ICD10-diagnosekoder C00-99, D32-33 og D43-43 i DBCR og/eller i LPR og med bopæl i en af de 5 danske regioner. Yderligt kriterie for LPR-registreringerne er at de skal være set på en af de børneonkologiske afdelinger angivet ved følgende SOR-koder: 256191000016008, 256301000016001, 238211000016009, 238301000016003, 1144981000016001, 368761000016001, 368451000016008, 452861000016008, 452831000016000, 452821000016002.

Beregningsregler:

Andelen af registrerede tilfælde i databasen ud af alle registreringer i Landspatientregisteret på en børneonkologisk afdeling og i databasen.

• Tæller: patienter registreret med relevant diagnose i databasen

• Nævner: Patienter registreret med relevant diagnose i databasen og LPR.

• Uoplyst: ingen

• Ekskluderet: tidligere registreret med en relevant diagnose i DBCR eller ikke bopæl i Danmark.

Resultater:

Dette er første år, hvor der er beregnet i dækningsgrad for databasen. Dækningsgraden opgøres kun på landsplan. Afhængig af diagnosen vil der mange gange ikke være overensstemmelse mellem første kontakt registreret i LPR og den afdeling de er registreret uden i DBCR pga. centralisering af visse diagnosegrupper til bestemte børneonkologiske afdelinger. Dette års resultater er uden forudgående mulighed for løbende at følge op på fejl- og mangel i de lokale LIS-systemer. Med en dækningsgrad på 95% på landsplan er standarden for kliniske kvalitetsdatabaser opfyldt.

Diskussion og implikationer:

Da det er førte gang der beregnes en dækningsgrad for databasen, er de cpr-numre, der kun fremgår af enten DBCR eller LPR, efterfølgende gennemgået og vurderet om det er reelle mangler eller fejlregistreringer af diagnosekoden, se uddybende data.

Ud af de 10 cpr-numre der kun er registreret i LPR er de 3 korrekt registreret og mangler i DBCR. For 4 cpr-numre er der registret en forkert diagnosekode i LPR og disse burde ikke indgå i LPR-populationen. Et cpr-nummer er udlændig, hvor den primære behandling er sket i udlandet, men patienten har nu et gyldigt cpr-nummer og bopæl i Danmark. Denne patient fra sorteres ikke ud fra de opsatte kriterier. De sidste to cpr-numre er ikke blevet gennemgået.

Ud af de 18 cpr-numre der kun indgår i DBCR er et cpr-nummer ved en fejl blevet registreret i DBCR og bør slettes, 2 er registret med en forkert diagnose, 4 er registret på en ikke børneonkologisk afdeling i LPR med korrekte diagnoser. De sidste 11 er ikke blevet gennemgået, men med en formodning om, at listen med SOR-koder for de børneonkologiske afdelinger mangler en opdatering.

Udover børn behandlet for kræft på de børneonkologiske afdelinger er der yderlig 22 børn under 18 år der blev behandlet på andre afdelinger. De er primært teenagere og har fulgt en ikke børnekræftpakke, hvor de er ”nået” frem til beslutning om initial behandling. Disse fordeler sig i følgende hovedgrupper: 9 med modermærkekræft, 6 med hoved/halskræft, 4 med genitalkræft og 3 med andre kræfttyper.

Vurdering af indikatoren:

Dækningsgradsopgørelsen er vigtig i forhold til opretholdelsen af inklusionskriterierne for databasen som sammenligningsgrundlag regionalt og internationalt. Det vurderes at indikatorens målopfyldelse kan forbedres til næsten komplet overensstemmelse med et resultat på 95% uden forudgående mulighed for opfølgning i de lokale LIS-systemer. Derudover er en høj dækningsgrad en forudsætning for kvalitetsforbedringsarbejdet.

Børn og unge i behandling for kræft er ofte svært immunsupprimerede og CVK relaterede infektioner og bakteriæmi er en velkendt og ikke altid ufarlig komplikation. Derfor indeholder DBCR en CVK og infektionsdatabase, der som led i overvågning af behandlingskvaliteten ved de fire afdelinger gennem flere år har registreret antal- og type af bakteriæmier, antal og type af anvendte CVK og infektionsbetingede årsager til fjernelse af CVK. For at vurdere om den anvendte antibiotikabehandling samt retningslinjer for anlæggelse, håndtering og pleje af centrale venekatetre, er sufficiente, er det fortsat vigtigt at monitorere forekomsten af bakteriæmier og infektionsbetingede årsager til fjernelse af CVK hos denne patientgruppe.

Antal bakteriæmiepisoder pr. 1000 CVK-dage.

Standard < 3 pr. 1000 CVK-dage.

Beregningsregler:

• Tæller: Antal bakteriæmiepisoder pr. kalenderår.

• Nævner: Antal CVK-dage pr. kalenderår.

• Uoplyst: ingen

• Ekskluderet: Patienter uden CVK-registrering.

Kommentarer:

Analysen omfatter alle anvendte katetre, både midlertidige: ikke tunnelerede CVK, og PICC lines med 1 og 2 løb, samt permanente katetre: tunneleret CVK med 1 og 2 løb, samt vaskulær injektionsport med 1 og 2 løb.

Samlet for Danmark er antal bakteriæmi episoder 0,99 pr 1000 CVK-dage i 2023.

Standarden på < 3 bakteriæmi episoder pr 1000 CVK-dage er klart opfyldt for samtlige centre, fra 0,23 – 1,94 pr 1000 CVK-dage. Forskelle i patientkategorier på centrene bevirker at data fra centrene ikke umiddelbart kan sammenlignes.

Antal infektionsbetingede årsager til præmatur fjernelse af CVK pr. 1000 CVK-dage.

Standard < 2 pr. 1000 CVK-dage.

Beregningsregler:

• Tæller: Antal infektionsbetingede årsager (bakteriæmi, lumeninfektion, tunnelinfektion eller lokal infektion ved indstiksted) til præmatur fjernelse af CVK pr. kalenderår.

• Nævner: Antal CVK-dage pr. kalenderår (alle anvendte CVK-typer).

• Uoplyst: ingen

• Ekskluderet: Patienter uden CVK-registrering.

Kommentarer:

Analysen omfatter alle anvendte katetre, både midlertidige: ikke tunnelerede CVK, og PICC lines med 1 og 2 løb, samt permanente katetre: tunneleret CVK med 1 og 2 løb, samt vaskulær injektionsport med 1 og 2 løb.

Antal CVK, der fjernes pga. infektion er samlet for Danmark meget lav, 0,44 pr 1000 CVK-dage, det er klart under standarden på 2,0 pr 1000 CVK-dage.

Variation mellem centrene og over år kan tilskrives forskelle i patientsammensætningen (case-mix) mellem afdelingerne, samt forskellig praksis for fjernelse af CVK.

Fremskrivning af langtidsoverlevelse (5-, 10- og 15-års overlevelse) efter børnekræft.

Til illustration af patienternes overlevelse vises Kaplan-Meier overlevelsesfunktionerne, samt estimaterne for andelen af patienter der er i live 5, 10 og 15 år efter diagnosen beregnet på tværsnitsbasis ud fra "periode analyse" metoden. Ved periodeanalysen indgår patienter kun med deres risikotid i den valgte periode. F.eks. en periode analyse for år 2015 vil en patient diagnosticeret i 2012 og i live i 2015 bidrage med risikotid fra det 3.-4. år efter diagnose. Således fås et mere tidstro estimat for den forventede overlevelse for ny-diagnosticerede patienter i 2015 og derudover et tidligt estimat for f.eks. en 10-års overlevelse.