Opgørelse af mørketallet af patienter uden et patientforløb i DPCD-TOPICA
DPCD er baseret på den såkaldte DNKK-algoritme, som etablerer patientpopulationen af patienter med pancreascancer på baggrund af data i de danske nationale sundhedsregistre: Landspatientregisteret (LPR), Patologiregisteret og CPR-registeret. Den identificerede patientpopulation og data for aktiviteter i behandlingsforløbet indlæses i DPCD-TOPICA. Centrale selektionskriterier i DNKK-algoritmen er en WHO ICD10 diagnose for pancreascancer (WHO ICD10: C25) registreret i LPR, samt en LPR-kontakt på en af de fire udredende kirurgiske afdelinger i Danmark.
I løbet af 2023/2024 er der foretaget en deskriptiv opgørelse af mørketallet af patienter inkluderet i Region Syd. Patienterne er fundet som en del af DNKK-grunddatabasen, men optræder ikke med et patientforløb i DPCD-TOPICA. De er registreret i LPR med en WHO ICD10 diagnose for pancreascancer (ICD10: C25) men ingen kontakt på en udredende kirurgisk afdeling. Formålet med opgørelsen var at afdække, om disse patienter 1) er fejlregistreret i LPR med en ICD10-diagnose for pancreascancer eller 2) om de burde være en del af DPCD-populationen i DPCD-TOPICA (og DNKK-algoritmen dermed bør tilpasses). Resultaterne af opgørelserne er aktuelt ved at blive sammenfattet i en videnskabelig artikel, som forventes publiceret i Danish Medical Journal (DMJ).
Tilføjelse af nye variable til DPCD-TOPICA per 01.01.2023
I foråret 2023 blev der tilføjet nye variable på Forløbsoversigten og Kirurgiformularen i DPCD-TOPICA. På Forløbsoversigten blev der tilføjet en variabel for Dato for første regionale MDT, som er implementeret bagud i tid til og med opstart af DPCD per 1. juli 2011. Dato for første regionale MDT vil således fremover være en del af data for hele DPCD-populationen.
På Kirurgiformularen for de resecerede patienter blev der etableret fire nye variable for data for Tumorstørrelse, Differentieringsgrad, Karindvækst og Nerveindvækst, hvor data (SNOMED koder) hentes fra Patologiregisteret. De nye variable er sat i drift i DPCD-TOPICA med skæringsdato per 1. januar 2023, hvilket betyder, at resecerede patienter med Forløbsstartdato efter denne dato registreres i DPCD-TOPICA med de fire nye patologivariable.
Ny version af DPCD-TOPICA sat i drift per 01.01.2022
I løbet af efteråret 2021 blev der gennemført en revision og opdatering af DPCD-TOPICA med henblik på at etablere prospektiv registrering af data fra den Nationale Multi-Disciplinære Team konference (nMDT konference). Samtidig blev manuelt indtastede variable med lav datakomplethed udfaset, og hvor relevant, erstattet med variable, hvor data høstes direkte fra Landspatientregisteret (LPR).
Den nye version af DPCD-TOPICA blev sat i drift med skæringsdato per 1. januar 2022, hvilket betyder, at patienter med Forløbsstartdato efter denne dato registreres i DPCD-TOPICA i henhold til de nye formularer og variable, som er omfattet af revisionen. Patienter med forløbsstart før d. 1. januar 2022 er fortsat registreret i henhold til den tidligere version af DPCD-TOPICA. For detaljeret gennemgang af revisionen henvises til DPCD Årsrapport 2021/2022.
Detaljeret beskrivelse af DPCD´s indikatorsæt kan ses på https://www.rkkp-dokumentation.dk
Kommentering af årsrapportresultaterne følger RKKP´s anbefalinger til kommentering i årsrapporter fra de kliniske kvalitetsdatabaser: https://www.rkkp.dk/kvalitetsdatabaser/til-styregrupper/skabelon-for-arsrapporter/
Yderligere oplysning om DPCD kan findes her: https://www.rkkp.dk/kvalitetsdatabaser/databaser/dansk_pancreas_cancer_database_/, hvor der kan læses mere om dokumentation, indberetning og resultater. Her findes også kontaktoplysninger, hvis der er spørgsmål eller kommentarer vedr. databasen.
Vedrørende anvendelse af # i årsrapportens tabeller (offentliggjort version):
For at følge de almindelige regler knyttet til offentliggørelse af personhenførbare helbredsoplysninger er det besluttet ikke at offentliggøre resultater med 1 eller 2 patientforløb. Resultater med 1 eller 2 patientforløb i tæller eller nævner er derfor erstattet med # i årsrapportens tabeller.
Uoplyst | Indikatoropfyldelse | |||||
---|---|---|---|---|---|---|
Indikator | Standard | % | Andel (95% CI) | Andel | Andel | Andel |
01.07.2023 - 30.06.2024 | 2022/23 | 2021/22 | 2020 | |||
Indikator Ib: Andel af patienter, hvor planlagt resektion af tumor blev gennemført | ≥ 80 | 0 | 88 (83-91) | 87 | 82 | 80 |
Indikator IIc: Andel af patienter med R0+R1 resektion af alle patienter med gennemført resektion | ≥ 95 | 0 | 99 (97-100) | 99 | 100 | 97 |
Indikator IIIa: Andel af patienter i live 30 dage efter resektion | ≥ 95 | 0 | 98 (96-100) | 99 | 100 | 98 |
01.07.2022 - 30.06.2023 | 2021/22 | 2020/21 | 2019 | |||
Indikator IIIb: Andel af patienter i live 1 år efter resektion | ≥ 70 | 0 | 77 (71-82) | 81 | 79 | 85 |
01.07.2023 - 30.06.2024 | 2022/23 | 2021/22 | 2020 | |||
Indikator IV: Andel af ikke-resecerede patienter, som primært behandles med pallierende kemoterapi, og som modtager flerstof kemoterapi behandling | 0 | 83 (79-86) | 79 | 76 | 79 | |
01.07.2022 - 30.06.2023 | 2021/22 | 2020/21 | 2019 | |||
Indikator V: Andel af resecerede patienter, uden neo-adjuverende behandling med kemoterapi (forud for resektion), som modtager adjuverende behandling med kemoterapi inden for 12 uger efter resektion | 0 | 63 (56-70) | 62 | 61 | 65 |
Nævnerpopulationen for opgørelse i 2023/24 er 256 patientforløb, hvor behandlingsintentionen er kurativ, og hvor der er en gyldig operationsdato i 2023/24. Patientens første operation inkluderes. Forløb, hvor resektion kan gennemføres, opfylder tællerkriteriet. Bemærk at datagrundlaget er lavt ved Aalborg Universitetshospital (n=24), hvorfor estimatet skal fortolkes med forbehold. Datakompletheden er på 100%.
På landsplan i 2023/24 er standarden på ≥80% for Indikator Ib opfyldt med en andel på 88% (95%CI: 83%-91%). Dette er en stigning på otte procentpoint fra 80% i 2020/21.
På hospitalsniveau i 2023/24 er standarden opfyldt for alle hospitaler. Andelen af planlagte resektioner, der gennemføres, varierer i 2023/24 fra 83% ved Aalborg Universitetshospital til 90% ved Odense Universitetshospital. Alle hospitaler ligger således pænt over den vedtagne standard.
Over tid fra 2016/17 til 2023/24 ses mindre variation omkring standarden for alle fire hospitaler. Ingen af de fire hospitaler udviser tegn til systematisk afvigelse i negativ retning. Den observerede variation over tid og mellem afdelinger vurderes forenelig med tilfældige udsving, og frem mod 2024 observeres generelt en svagt stigende trend.
Bedømmelse af resektabilitet ved pancreascancer er vanskeligt. Rene eksplorative indgreb kan derfor ikke undgås. Det tilstræbes i Danmark, at de eksplorative indgreb udgør maksimalt 20%. Dette svarer til data fra nationale data fra Italien og Holland (1, 2), hvor det dog i Italien kun var høj-volumen centre, der kom ned på 25% eksplorative indgreb.
(1) Overuse of surgery in patients with pancreatic cancer. A nationwide analysis in Italy. Balzano G, Capretti G, Callea G, Cantù E, Carle F, Pezzilli R. HPB (Oxford). 2016 May;18(5):470-8
(2) Impact of time interval between multidisciplinary team meeting and intended pancreatoduodenectomy on oncological outcomes. Steen MW, van Rijssen LB, Festen S, Busch OR, Groot Koerkamp B, van der Geest LG, de Hingh IH, van Santvoort HC, Besselink MG, Gerhards MF; Dutch Pancreatic Cancer Group. BJS Open. 2020 Oct;4(5):884-892
Det er tilfredsstillende, at indikatoren er opfyldt for alle centre. Indikatoren er fortsat relevant i det kliniske kvalitetsarbejde for at sikre, at patienterne modtager den rette behandling.
Der er fortsat fokus på at sikre ensartet tilbud om resektion. Dette kan medføre flere eksplorative indgreb. Det er derfor fortsat relevant at monitorere resektionsraten, som opgøres i de supplerende analyser under Baggrundsmateriale.
Indikatortabel, Indikator Ib
Andel af patienter hvor planlagt resektion af tumor gennemføres.
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 80% | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2022/23 | 2021/22 | 2020/21 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 224 / 256 | 0 (0) | 88 | (83-91) | 228 / 262 | 87 | 82 | 80 |
Rigshospitalet | Ja | 100 / 114 | 0 (0) | 88 | (80-93) | 103 / 118 | 87 | 83 | 80 |
Odense Universitetshospital | Ja | 61 / 68 | 0 (0) | 90 | (80-96) | 59 / 72 | 82 | 82 | 78 |
Aarhus Universitetshospital | Ja | 43 / 50 | 0 (0) | 86 | (73-94) | 43 / 48 | 90 | 79 | 83 |
Aalborg Universitetshospital | Ja | 20 / 24 | 0 (0) | 83 | (63-95) | 23 / 24 | 96 | 85 | 81 |
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 80% | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2022/23 | 2021/22 | 2020/21 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 224 / 256 | 0 (0) | 88 | (83-91) | 228 / 262 | 87 | 82 | 80 |
Rigshospitalet | Ja | 100 / 114 | 0 (0) | 88 | (80-93) | 103 / 118 | 87 | 83 | 80 |
Odense Universitetshospital | Ja | 61 / 68 | 0 (0) | 90 | (80-96) | 59 / 72 | 82 | 82 | 78 |
Aarhus Universitetshospital | Ja | 43 / 50 | 0 (0) | 86 | (73-94) | 43 / 48 | 90 | 79 | 83 |
Aalborg Universitetshospital | Ja | 20 / 24 | 0 (0) | 83 | (63-95) | 23 / 24 | 96 | 85 | 81 |
Indikatortabel, Indikator Ib
Andel af patienter hvor planlagt resektion af tumor gennemføres.
Nævnerpopulationen for opgørelse i 2023/24 er 256 patientforløb, hvor behandlingsintentionen er kurativ, og hvor der er en gyldig operationsdato i 2023/24. Patientens første operation inkluderes. Forløb, hvor resektion kan gennemføres, opfylder tællerkriteriet. Bemærk at datagrundlaget er lavt ved Aalborg Universitetshospital (n=24), hvorfor estimatet skal fortolkes med forbehold. Datakompletheden er på 100%.
På landsplan i 2023/24 er standarden på ≥80% for Indikator Ib opfyldt med en andel på 88% (95%CI: 83%-91%). Dette er en stigning på otte procentpoint fra 80% i 2020/21.
På hospitalsniveau i 2023/24 er standarden opfyldt for alle hospitaler. Andelen af planlagte resektioner, der gennemføres, varierer i 2023/24 fra 83% ved Aalborg Universitetshospital til 90% ved Odense Universitetshospital. Alle hospitaler ligger således pænt over den vedtagne standard.
Over tid fra 2016/17 til 2023/24 ses mindre variation omkring standarden for alle fire hospitaler. Ingen af de fire hospitaler udviser tegn til systematisk afvigelse i negativ retning. Den observerede variation over tid og mellem afdelinger vurderes forenelig med tilfældige udsving, og frem mod 2024 observeres generelt en svagt stigende trend.
Bedømmelse af resektabilitet ved pancreascancer er vanskeligt. Rene eksplorative indgreb kan derfor ikke undgås. Det tilstræbes i Danmark, at de eksplorative indgreb udgør maksimalt 20%. Dette svarer til data fra nationale data fra Italien og Holland (1, 2), hvor det dog i Italien kun var høj-volumen centre, der kom ned på 25% eksplorative indgreb.
(1) Overuse of surgery in patients with pancreatic cancer. A nationwide analysis in Italy. Balzano G, Capretti G, Callea G, Cantù E, Carle F, Pezzilli R. HPB (Oxford). 2016 May;18(5):470-8
(2) Impact of time interval between multidisciplinary team meeting and intended pancreatoduodenectomy on oncological outcomes. Steen MW, van Rijssen LB, Festen S, Busch OR, Groot Koerkamp B, van der Geest LG, de Hingh IH, van Santvoort HC, Besselink MG, Gerhards MF; Dutch Pancreatic Cancer Group. BJS Open. 2020 Oct;4(5):884-892
Det er tilfredsstillende, at indikatoren er opfyldt for alle centre. Indikatoren er fortsat relevant i det kliniske kvalitetsarbejde for at sikre, at patienterne modtager den rette behandling.
Der er fortsat fokus på at sikre ensartet tilbud om resektion. Dette kan medføre flere eksplorative indgreb. Det er derfor fortsat relevant at monitorere resektionsraten, som opgøres i de supplerende analyser under Baggrundsmateriale.
Nævnerpopulationen for opgørelse i 2023/24 er 227 patientforløb, hvor der er foretaget resektion af tumor, og hvor der er en gyldig operationsdato i 2023/24. Patientens første resektion inkluderes. Resektioner, der klassificeres som R0 eller R1, opfylder tællerkriteriet. Datakompletheden er på 100%. Bemærk, at datagrundlaget er lavt ved Aalborg Universitetshospital, hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimatet (n=21).
På landsplan i 2023/24 er standarden på ≥95% for Indikator IIc opfyldt med en andel på 99% (95%CI: 97%-100%). Andelen ligger generelt meget tæt på 100% over perioden 2016 til 2024.
På hospitalsniveau i 2023/24 er standarden opfyldt for alle fire hospitaler. Andelen af patienter, som får en R0 eller R1 resektion, er generelt tæt på 100% over hele perioden 2016-2024.
Over tid ses en næsten status quo andel R0 eller R1 resektioner tæt på 100% for alle fire hospitaler. Der observeres ingen tegn til udvikling i negativ retning i forhold til den vedtagne standard.
Der er ved pancreascancer ikke nogen overlevelsesgevinst ved ikke-radikal kirurgi. Samtidig er indgrebene forbundne med betydelig morbiditet. Det er derfor meget tilfredsstillende, at ikke-kurative resektioner er så sjældne i Danmark.
De supplerende opgørelser viser pTNM stadiefordelingen for de resecerede patienter i Indikator IIc, stratificeret for behandlende afdeling og udgangspunkt for tumor. Med forbehold for små tal per afdeling ses kun mindre forskel mellem afdelinger i stadium. Sammenholdt med seneste årsrapport er der en del variation indenfor den enkelte afdeling, netop som udtryk for det begrænsede antal patienter.
Med den større fokus på mængde af resektioner vurderes det fortsat relevant at sikre, at mængden af ikke-kurative indgreb holdes lav. Indikatoren er derfor uændret klinisk relevant, trods den vedvarende er opfyldt på et højt niveau.
Indikatortabel, Indikator IIc
Andel af patienter med R0+R1 resektion af alle patienter med gennemført resektion.
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 95% | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2022/23 | 2021/22 | 2020/21 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 225 / 227 | 0 (0) | 99 | (97-100) | 227 / 230 | 99 | 100 | 97 |
Rigshospitalet | Ja | 98 / 100 | 0 (0) | 98 | (93-100) | 103 / 105 | 98 | 100 | 98 |
Odense Universitetshospital | Ja | 61 / 61 | 0 (0) | 100 | (94-100) | 58 / 59 | 98 | 100 | 97 |
Aarhus Universitetshospital | Ja | 45 / 45 | 0 (0) | 100 | (92-100) | 43 / 43 | 100 | 100 | 93 |
Aalborg Universitetshospital | Ja | 21 / 21 | 0 (0) | 100 | (84-100) | 23 / 23 | 100 | 100 | 100 |
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 95% | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2022/23 | 2021/22 | 2020/21 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 225 / 227 | 0 (0) | 99 | (97-100) | 227 / 230 | 99 | 100 | 97 |
Rigshospitalet | Ja | 98 / 100 | 0 (0) | 98 | (93-100) | 103 / 105 | 98 | 100 | 98 |
Odense Universitetshospital | Ja | 61 / 61 | 0 (0) | 100 | (94-100) | 58 / 59 | 98 | 100 | 97 |
Aarhus Universitetshospital | Ja | 45 / 45 | 0 (0) | 100 | (92-100) | 43 / 43 | 100 | 100 | 93 |
Aalborg Universitetshospital | Ja | 21 / 21 | 0 (0) | 100 | (84-100) | 23 / 23 | 100 | 100 | 100 |
Indikatortabel, Indikator IIc
Andel af patienter med R0+R1 resektion af alle patienter med gennemført resektion.
Nævnerpopulationen for opgørelse i 2023/24 er 227 patientforløb, hvor der er foretaget resektion af tumor, og hvor der er en gyldig operationsdato i 2023/24. Patientens første resektion inkluderes. Resektioner, der klassificeres som R0 eller R1, opfylder tællerkriteriet. Datakompletheden er på 100%. Bemærk, at datagrundlaget er lavt ved Aalborg Universitetshospital, hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimatet (n=21).
På landsplan i 2023/24 er standarden på ≥95% for Indikator IIc opfyldt med en andel på 99% (95%CI: 97%-100%). Andelen ligger generelt meget tæt på 100% over perioden 2016 til 2024.
På hospitalsniveau i 2023/24 er standarden opfyldt for alle fire hospitaler. Andelen af patienter, som får en R0 eller R1 resektion, er generelt tæt på 100% over hele perioden 2016-2024.
Over tid ses en næsten status quo andel R0 eller R1 resektioner tæt på 100% for alle fire hospitaler. Der observeres ingen tegn til udvikling i negativ retning i forhold til den vedtagne standard.
Der er ved pancreascancer ikke nogen overlevelsesgevinst ved ikke-radikal kirurgi. Samtidig er indgrebene forbundne med betydelig morbiditet. Det er derfor meget tilfredsstillende, at ikke-kurative resektioner er så sjældne i Danmark.
De supplerende opgørelser viser pTNM stadiefordelingen for de resecerede patienter i Indikator IIc, stratificeret for behandlende afdeling og udgangspunkt for tumor. Med forbehold for små tal per afdeling ses kun mindre forskel mellem afdelinger i stadium. Sammenholdt med seneste årsrapport er der en del variation indenfor den enkelte afdeling, netop som udtryk for det begrænsede antal patienter.
Med den større fokus på mængde af resektioner vurderes det fortsat relevant at sikre, at mængden af ikke-kurative indgreb holdes lav. Indikatoren er derfor uændret klinisk relevant, trods den vedvarende er opfyldt på et højt niveau.
Nævnerpopulationen for opgørelse i 2023/24 er 227 patientforløb, hvor der er foretaget resektion af tumor, og hvor der er en gyldig operationsdato i 2023/24 (pancreas-, papil- og duodenalcancer under et). Patientens første resektion inkluderes. Patienter, der overlever mindst 30 dage efter resektion, opfylder tællerkriteriet. Datagrundlaget (nævnerpopulationen) på hospitalsniveau er lavt ved Aalborg Universitetshospital (n=21), hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimatet. Datakomplethed er 100%.
På landsplan i 2023/24 er standarden på ≥95% opfyldt med en andel på 98% (95%CI: 96%-100%). Siden 2015/16 har 30-dages overlevelsen efter resektion ligget pænt over den fastsatte standard.
På hospitalsniveau i 2023/24 er standarden opfyldt for 3 ud af 4 hospitaler. Aarhus Universitetshospital opfylder ikke den fastsatte standard med en andel på 93% (95%CI: 82%-99%), men bemærk, at datagrundlaget er lavt på n=45 patienter. 30-dages overlevelsen efter resektion af tumor varierer i 2023/24 fra 93% ved Aarhus Universitetshospital til 100% ved Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital.
På landsplan viser trend grafen en stabilt høj 30-dages overlevelse efter resektion tæt på 100% over hele perioden fra 2011/12 til 2023/24. Rigshospitalet og Odense Universitetshospital har siden 2012/13 ligget pænt over den vedtagne standard på ≥95%, mens der for Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital ses mindre tilfældig variation omkring standarden frem mod 2023/24. Ved fortolkning heraf bør det tages i betragtning, at datagrundlaget ved disse to hospitaler er lavt. Generelt observeres ingen tegn til negativ udvikling i forhold til den vedtagne standard på ≥95%.
Det er meget tilfredsstillende, at alle danske centre har lav perioperativ mortalitet, både i indeværende periode samt over tid. Tallene er grundet volumen behæftet med usikkerhed for en enkelt periode, men over tid på niveau med publicerede nationale data fra Sverige (1,5%) (1). I det supplerende materiale ses opgørelse af 90-dages overlevelse efter resektion af tumor, og også 90-dages overlevelsen ligger på et højt og ensartet niveau på tværs af de fire kirurgiske afdelinger. Forekomsten af udførte karresektioner er nogenlunde ensartet på tværs af afdelinger over den seneste 3-årige periode, jf. supplerende opgørelse til Indikator IIIb, og har umiddelbart ingen indflydelse på 30-dages overlevelsen efter resektion.
Den observerede ændring i 30-dages mortalitet i Aarhus kan skyldes tilfældig variation i kombination med lavt datagrundlag (n=45 patienter). Da mortaliteten ellers har ligget stabilt lavt for Aarhus i de tidligere årsrapporter, vil gruppen dog anbefale en lokal audit af de observerede dødsfald.
(1) First results from the Swedish National Pancreatic and Periampullary Cancer Registry: Tingstedt B, Andersson B, Jönsson C, Formichov V, Bratlie SO, Öhman M, Karlsson BM, Ansorge C, Segersvärd R, Gasslander T. HPB (Oxford). 2019 Jan;21(1):34-42.
Niveau for standard er bevidst sat relativt lavt for at tilgodese statistisk usikkerhed på baggrund af antallet af patienter, særligt på afdelingsniveau. Det er derfor vigtigt at bedømme indikatoren over tid.
Det blev ved seneste årsrapport besluttet at øge standarden til 98% ud fra internationale resultater. Dog må dette mere betragtes som et udviklingsmål især de små talstørrelser taget i betragtning. Dette er drøftet ved audit, og der fortsættes med aktuelle standard på 95%.
Indikatoren er fortsat klinisk relevant for at fastholde opmærksomhed på den perioperative mortalitet. Der findes således ikke grundlag for ændring af indikator eller standard.
Indikatortabel, Indikator IIIa
Andel af patienter i live 30 dage efter resektion af tumor.
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 95% | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2022/23 | 2021/22 | 2020/21 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 223 / 227 | 0 (0) | 98 | (96-100) | 228 / 230 | 99 | 100 | 98 |
Rigshospitalet | Ja | 100 / 100 | 0 (0) | 100 | (96-100) | 104 / 105 | 99 | 100 | 99 |
Odense Universitetshospital | Ja | 60 / 61 | 0 (0) | 98 | (91-100) | 59 / 59 | 100 | 100 | 97 |
Aarhus Universitetshospital | Nej | 42 / 45 | 0 (0) | 93 | (82-99) | 42 / 43 | 98 | 97 | 100 |
Aalborg Universitetshospital | Ja | 21 / 21 | 0 (0) | 100 | (84-100) | 23 / 23 | 100 | 100 | 90 |
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 95% | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2022/23 | 2021/22 | 2020/21 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 223 / 227 | 0 (0) | 98 | (96-100) | 228 / 230 | 99 | 100 | 98 |
Rigshospitalet | Ja | 100 / 100 | 0 (0) | 100 | (96-100) | 104 / 105 | 99 | 100 | 99 |
Odense Universitetshospital | Ja | 60 / 61 | 0 (0) | 98 | (91-100) | 59 / 59 | 100 | 100 | 97 |
Aarhus Universitetshospital | Nej | 42 / 45 | 0 (0) | 93 | (82-99) | 42 / 43 | 98 | 97 | 100 |
Aalborg Universitetshospital | Ja | 21 / 21 | 0 (0) | 100 | (84-100) | 23 / 23 | 100 | 100 | 90 |
Indikatortabel, Indikator IIIa
Andel af patienter i live 30 dage efter resektion af tumor.
Nævnerpopulationen for opgørelse i 2023/24 er 227 patientforløb, hvor der er foretaget resektion af tumor, og hvor der er en gyldig operationsdato i 2023/24 (pancreas-, papil- og duodenalcancer under et). Patientens første resektion inkluderes. Patienter, der overlever mindst 30 dage efter resektion, opfylder tællerkriteriet. Datagrundlaget (nævnerpopulationen) på hospitalsniveau er lavt ved Aalborg Universitetshospital (n=21), hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimatet. Datakomplethed er 100%.
På landsplan i 2023/24 er standarden på ≥95% opfyldt med en andel på 98% (95%CI: 96%-100%). Siden 2015/16 har 30-dages overlevelsen efter resektion ligget pænt over den fastsatte standard.
På hospitalsniveau i 2023/24 er standarden opfyldt for 3 ud af 4 hospitaler. Aarhus Universitetshospital opfylder ikke den fastsatte standard med en andel på 93% (95%CI: 82%-99%), men bemærk, at datagrundlaget er lavt på n=45 patienter. 30-dages overlevelsen efter resektion af tumor varierer i 2023/24 fra 93% ved Aarhus Universitetshospital til 100% ved Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital.
På landsplan viser trend grafen en stabilt høj 30-dages overlevelse efter resektion tæt på 100% over hele perioden fra 2011/12 til 2023/24. Rigshospitalet og Odense Universitetshospital har siden 2012/13 ligget pænt over den vedtagne standard på ≥95%, mens der for Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital ses mindre tilfældig variation omkring standarden frem mod 2023/24. Ved fortolkning heraf bør det tages i betragtning, at datagrundlaget ved disse to hospitaler er lavt. Generelt observeres ingen tegn til negativ udvikling i forhold til den vedtagne standard på ≥95%.
Det er meget tilfredsstillende, at alle danske centre har lav perioperativ mortalitet, både i indeværende periode samt over tid. Tallene er grundet volumen behæftet med usikkerhed for en enkelt periode, men over tid på niveau med publicerede nationale data fra Sverige (1,5%) (1). I det supplerende materiale ses opgørelse af 90-dages overlevelse efter resektion af tumor, og også 90-dages overlevelsen ligger på et højt og ensartet niveau på tværs af de fire kirurgiske afdelinger. Forekomsten af udførte karresektioner er nogenlunde ensartet på tværs af afdelinger over den seneste 3-årige periode, jf. supplerende opgørelse til Indikator IIIb, og har umiddelbart ingen indflydelse på 30-dages overlevelsen efter resektion.
Den observerede ændring i 30-dages mortalitet i Aarhus kan skyldes tilfældig variation i kombination med lavt datagrundlag (n=45 patienter). Da mortaliteten ellers har ligget stabilt lavt for Aarhus i de tidligere årsrapporter, vil gruppen dog anbefale en lokal audit af de observerede dødsfald.
(1) First results from the Swedish National Pancreatic and Periampullary Cancer Registry: Tingstedt B, Andersson B, Jönsson C, Formichov V, Bratlie SO, Öhman M, Karlsson BM, Ansorge C, Segersvärd R, Gasslander T. HPB (Oxford). 2019 Jan;21(1):34-42.
Niveau for standard er bevidst sat relativt lavt for at tilgodese statistisk usikkerhed på baggrund af antallet af patienter, særligt på afdelingsniveau. Det er derfor vigtigt at bedømme indikatoren over tid.
Det blev ved seneste årsrapport besluttet at øge standarden til 98% ud fra internationale resultater. Dog må dette mere betragtes som et udviklingsmål især de små talstørrelser taget i betragtning. Dette er drøftet ved audit, og der fortsættes med aktuelle standard på 95%.
Indikatoren er fortsat klinisk relevant for at fastholde opmærksomhed på den perioperative mortalitet. Der findes således ikke grundlag for ændring af indikator eller standard.
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator IIIb er 230 patientforløb, hvor der er foretaget resektion af tumor, og hvor der er en gyldig operationsdato i 2022/23 (pancreas-, papil- og duodenalcancer under et). Patientens første resektion inkluderes. Patienter, der overlever mindst et år efter resektion, opfylder tællerkriteriet. Datagrundlaget er lavt ved Aalborg Universitetshospital (n=23), hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimatet. Datakompletheden er på 100%.
På landsplan for resektionsår 2022/23 er standarden på ≥70% opfyldt med en andel på 77% (95%CI: 71%-82%).
På hospitalsniveau i 2022/23 er standarden opfyldt for alle hospitaler. 1-årsoverlevelsen efter resektion varierer fra 74% ved Rigshospitalet til 84% ved Aarhus Universitetshospital. På nær for Aalborg Universitetshospital ligger alle hospitaler over den vedtagne standard i perioden 2016-2023.
På landsplan viser trendgrafen en næsten status quo 1-års overlevelse efter resektion fra resektionsår 2016/17 og frem mod 2022/23 på et pænt niveau over den vedtagne standard. På hospitalsniveau er udviklingen også næsten status quo. Den mest stabile trend ses for Rigshospitalet, hvor 1-års overlevelsen efter resektion har ligget pænt over standarden siden 2015/16. For Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital ses variation over tid siden 2014/15, primært på et niveau over den vedtagne standard, dog med få undtagelser for Aarhus Universitetshospital (2015/16) og Aalborg Universitetshospital (2016/17 og 2020/21). Ved fortolkning heraf bør det lave datagrundlag ved disse to hospitaler tages i betragtning. Generelt observeres ingen tegn til systematisk afvigelse i negativ retning fra den vedtagne standard på ≥70%.
Den samlede 1-års overlevelse for pancreas, papil og duodenum ligger flot over standarden på 70%. Dette gælder både for indeværende år og tidligere perioder.
Resultaterne er på højde med nationale data fra Sverige, hvor der dog også indgår et mindre antal patienter med distale kolangiokarcinomer (1).
Der er i analysen ikke taget højde for udgangspunkt for tumor og pTNM-stadie, jf. supplerende opgørelse. Dette bør tages i betragtning ved den direkte sammenligning og fortolkning af de ujusterede estimater. Som for 30-dages overlevelsen, er hyppigheden af udførte karresektioner nogenlunde ensartet på tværs af afdelinger, jf. supplerende opgørelse, og er umiddelbart uden indflydelse på 1-årsoverlevelsen efter resektion.
Den overordnede 1-års overlevelse er meget tilfredsstillende både i indeværende år og over tid.
(1) First results from the Swedish National Pancreatic and Periampullary Cancer Registry. Tingstedt B, Andersson B, Jönsson C, Formichov V, Bratlie SO, Öhman M, Karlsson BM, Ansorge C, Segersvärd R, Gasslander T. HPB (Oxford). 2019 Jan;21(1):34-42.
Resultaterne giver ikke anledning til ændringer af indikator eller standard. Det findes fortsat klinisk vigtigt at monitorere 1-års overlevelsen efter resektion.
Indikatortabel, Indikator IIIb
Andel af patienter i live 1 år efter resektion af tumor.
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 70% | Tæller/ | antal | 01.07.2022 - 30.06.2023 | 2021/22 | 2020/21 | 2019/20 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 176 / 230 | 0 (0) | 77 | (71-82) | 185 / 229 | 81 | 79 | 85 |
Rigshospitalet | Ja | 78 / 105 | 0 (0) | 74 | (65-82) | 85 / 107 | 79 | 81 | 80 |
Odense Universitetshospital | Ja | 44 / 59 | 0 (0) | 75 | (62-85) | 51 / 60 | 85 | 81 | 87 |
Aarhus Universitetshospital | Ja | 36 / 43 | 0 (0) | 84 | (69-93) | 32 / 39 | 82 | 85 | 91 |
Aalborg Universitetshospital | Ja | 18 / 23 | 0 (0) | 78 | (56-93) | 17 / 23 | 74 | 63 | 86 |
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 70% | Tæller/ | antal | 01.07.2022 - 30.06.2023 | 2021/22 | 2020/21 | 2019/20 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 176 / 230 | 0 (0) | 77 | (71-82) | 185 / 229 | 81 | 79 | 85 |
Rigshospitalet | Ja | 78 / 105 | 0 (0) | 74 | (65-82) | 85 / 107 | 79 | 81 | 80 |
Odense Universitetshospital | Ja | 44 / 59 | 0 (0) | 75 | (62-85) | 51 / 60 | 85 | 81 | 87 |
Aarhus Universitetshospital | Ja | 36 / 43 | 0 (0) | 84 | (69-93) | 32 / 39 | 82 | 85 | 91 |
Aalborg Universitetshospital | Ja | 18 / 23 | 0 (0) | 78 | (56-93) | 17 / 23 | 74 | 63 | 86 |
Indikatortabel, Indikator IIIb
Andel af patienter i live 1 år efter resektion af tumor.
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator IIIb er 230 patientforløb, hvor der er foretaget resektion af tumor, og hvor der er en gyldig operationsdato i 2022/23 (pancreas-, papil- og duodenalcancer under et). Patientens første resektion inkluderes. Patienter, der overlever mindst et år efter resektion, opfylder tællerkriteriet. Datagrundlaget er lavt ved Aalborg Universitetshospital (n=23), hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimatet. Datakompletheden er på 100%.
På landsplan for resektionsår 2022/23 er standarden på ≥70% opfyldt med en andel på 77% (95%CI: 71%-82%).
På hospitalsniveau i 2022/23 er standarden opfyldt for alle hospitaler. 1-årsoverlevelsen efter resektion varierer fra 74% ved Rigshospitalet til 84% ved Aarhus Universitetshospital. På nær for Aalborg Universitetshospital ligger alle hospitaler over den vedtagne standard i perioden 2016-2023.
På landsplan viser trendgrafen en næsten status quo 1-års overlevelse efter resektion fra resektionsår 2016/17 og frem mod 2022/23 på et pænt niveau over den vedtagne standard. På hospitalsniveau er udviklingen også næsten status quo. Den mest stabile trend ses for Rigshospitalet, hvor 1-års overlevelsen efter resektion har ligget pænt over standarden siden 2015/16. For Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital ses variation over tid siden 2014/15, primært på et niveau over den vedtagne standard, dog med få undtagelser for Aarhus Universitetshospital (2015/16) og Aalborg Universitetshospital (2016/17 og 2020/21). Ved fortolkning heraf bør det lave datagrundlag ved disse to hospitaler tages i betragtning. Generelt observeres ingen tegn til systematisk afvigelse i negativ retning fra den vedtagne standard på ≥70%.
Den samlede 1-års overlevelse for pancreas, papil og duodenum ligger flot over standarden på 70%. Dette gælder både for indeværende år og tidligere perioder.
Resultaterne er på højde med nationale data fra Sverige, hvor der dog også indgår et mindre antal patienter med distale kolangiokarcinomer (1).
Der er i analysen ikke taget højde for udgangspunkt for tumor og pTNM-stadie, jf. supplerende opgørelse. Dette bør tages i betragtning ved den direkte sammenligning og fortolkning af de ujusterede estimater. Som for 30-dages overlevelsen, er hyppigheden af udførte karresektioner nogenlunde ensartet på tværs af afdelinger, jf. supplerende opgørelse, og er umiddelbart uden indflydelse på 1-årsoverlevelsen efter resektion.
Den overordnede 1-års overlevelse er meget tilfredsstillende både i indeværende år og over tid.
(1) First results from the Swedish National Pancreatic and Periampullary Cancer Registry. Tingstedt B, Andersson B, Jönsson C, Formichov V, Bratlie SO, Öhman M, Karlsson BM, Ansorge C, Segersvärd R, Gasslander T. HPB (Oxford). 2019 Jan;21(1):34-42.
Resultaterne giver ikke anledning til ændringer af indikator eller standard. Det findes fortsat klinisk vigtigt at monitorere 1-års overlevelsen efter resektion.
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator IV i 2023/24 er 449 ikke-resecerede patienter, som behandles med pallierende kemoterapi. Patienter, som modtager flerstof-kemoterapibehandling, opfylder tællerkriteriet.
Datagrundlaget er lavt ved Gødstrup (n=25) og Vejle Sygehus (n=32), hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimaterne. Datakompletheden er på 100%.
Andelen af ikke-resecerede patienter, der behandles med pallierende flerstof-kemoterapi i 2023/24, er på landsplan 83% (95%CI: 79%-86%). Siden 2020/21 har andelen været næsten status quo omkring 75%-80%, men bemærk, at det nationale estimat er påvirket af den underliggende variation over tid mellem de behandlende onkologiske afdelinger. Der er ikke vedtaget en standard for denne indikator.
På afdelingsniveau er der i 2023/24 spredning mellem afdelingerne fra 64% (95% CI: 43%-82%) i Gødstrup til 95% (95% CI: 87%-99%) ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Over de seneste opgørelsesperioder ses betydelig spredning mellem afdelinger i andelen af patienter, som behandles med pallierende flerstof-kemoterapi.
Over tid ses variation med stigning og fald for alle afdelinger, men bemærk, at markante skift kan skyldes lavt datagrundlag fra år til år, særligt for Vejle Sygehus, Gødstrup Sygehus og Aalborg Universitetshospital.
Ved Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital er andelen af ikke-resecerede patienter, der behandles med pallierende flerstof-kemoterapi generelt på et højt niveau over 80%, og udvikling over tid er næsten status quo. De øvrige onkologiske afdelinger ligger generelt på et lidt lavere niveau, hvor omkring 70%-80% af patienterne behandles med flerstof-kemoterapi med enkelte udsving. Ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde, ses en positiv stigende trend frem mod 2023/2024.
Generelt observeres ingen tegn til systematisk fald i andel ikke-resecerede patienter, som behandles med pallierende flerstof-kemoterapi, men den betydelige variation afdelingerne imellem skal bemærkes, og bør give anledning til drøftelse af klinisk praksis.
Det er tilfredsstillende at flerstof-kemoterapibehandling anvendes ved hovedparten af patienter på alle landets afdelinger som anbefalet i de kliniske retningslinjer.
Der observeres fortsat variation på tværs af afdelinger, mens der er mindre variation over tid for de enkelte afdelinger.
Data beror som udgangspunkt på behandlingsoplysninger fra LPR. Dog ses, at de fleste onkologiske afdelinger korrigerer data i TOPICA. Det vurderes derfor, at data er valide. En mulig medvirkende forklaring på den store variation kan være forskellig brug af enten monoterapi i fuld dosering eller flerstof-kemoterapibehandling i nedsat dosering. Aktuelt ses alene på stofkombinationer og ikke dosering.
På sigt er det relevant at inddrage data fra Sygehusmedicinregistret, hvor data om dosis foreligger. Aktuelt er det dog kun 3 af de 5 regioner, der indberetter medicinsk onkologisk behandling til Sygehusmedicinregistret.
Indikatoren er knyttet til den kliniske retningslinje for den palliative onkologiske behandling af pancreascancer (1), og viser fortsat variation mellem afdelinger. Derfor er den fortsat en vigtig kvalitetskritisk klinisk måleparameter. DPCG afholdt i 2023 et møde omkring den kliniske praksis og casegennemgang. Dette vil blive fulgt op af endnu et møde i 2024.
Rettelserne i databasen er blevet undersøgt jf. afsnit om Rettelser af data i DPCD-TOPICA. Det er derfor et fokuspunkt at få optimeret DNKK algoritmen til databasen, og særligt i forbindelse med overgang til en ren LPR baseret database.
Der foreligger ikke data, der understøtter fastlæggelse af en standard for indikatoren.
(1) Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG). Kliniske retningslinjer. Onkologisk behandling - af cancer pancreatis. Version 1.2 (s. 4, punkt 10). Faglig godkendelse 01.07.22 (DPCG). Administrativ godkendelse 08.08.22. https://www.dmcg.dk/Kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/ (tilgået 24.09.24).
Indikatortabel, Indikator IV
Andel af ikke-resecerede patienter, som behandles med pallierende kemoterapi, og som modtager flerstof-kemoterapibehandling.
Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Standard | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2022/23 | 2021/22 | 2020/21 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | 371 / 449 | 0 (0) | 83 | (79-86) | 371 / 472 | 79 | 76 | 79 | |
Herlev | 109 / 144 | 0 (0) | 76 | (68-82) | 99 / 147 | 67 | 76 | 84 | |
Hillerød | 63 | 65 | |||||||
Roskilde | 62 / 65 | 0 (0) | 95 | (87-99) | 49 / 59 | 83 | 73 | 75 | |
Odense Universitetshospital | 67 / 73 | 0 (0) | 92 | (83-97) | 74 / 79 | 94 | 87 | 88 | |
Vejle | 24 / 32 | 0 (0) | 75 | (57-89) | 33 / 45 | 73 | 44 | 72 | |
Aarhus Universitetshospital | 55 / 62 | 0 (0) | 89 | (78-95) | 77 / 82 | 94 | 96 | 83 | |
Gødstrup | 16 / 25 | 0 (0) | 64 | (43-82) | 14 / 22 | 64 | 82 | 47 | |
Aalborg Universitetshospital | 38 / 48 | 0 (0) | 79 | (65-90) | 25 / 38 | 66 | 71 | 76 |
Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Standard | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2022/23 | 2021/22 | 2020/21 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | 371 / 449 | 0 (0) | 83 | (79-86) | 371 / 472 | 79 | 76 | 79 | |
Herlev | 109 / 144 | 0 (0) | 76 | (68-82) | 99 / 147 | 67 | 76 | 84 | |
Hillerød | 63 | 65 | |||||||
Roskilde | 62 / 65 | 0 (0) | 95 | (87-99) | 49 / 59 | 83 | 73 | 75 | |
Odense Universitetshospital | 67 / 73 | 0 (0) | 92 | (83-97) | 74 / 79 | 94 | 87 | 88 | |
Vejle | 24 / 32 | 0 (0) | 75 | (57-89) | 33 / 45 | 73 | 44 | 72 | |
Aarhus Universitetshospital | 55 / 62 | 0 (0) | 89 | (78-95) | 77 / 82 | 94 | 96 | 83 | |
Gødstrup | 16 / 25 | 0 (0) | 64 | (43-82) | 14 / 22 | 64 | 82 | 47 | |
Aalborg Universitetshospital | 38 / 48 | 0 (0) | 79 | (65-90) | 25 / 38 | 66 | 71 | 76 |
Indikatortabel, Indikator IV
Andel af ikke-resecerede patienter, som behandles med pallierende kemoterapi, og som modtager flerstof-kemoterapibehandling.
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator IV i 2023/24 er 449 ikke-resecerede patienter, som behandles med pallierende kemoterapi. Patienter, som modtager flerstof-kemoterapibehandling, opfylder tællerkriteriet.
Datagrundlaget er lavt ved Gødstrup (n=25) og Vejle Sygehus (n=32), hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimaterne. Datakompletheden er på 100%.
Andelen af ikke-resecerede patienter, der behandles med pallierende flerstof-kemoterapi i 2023/24, er på landsplan 83% (95%CI: 79%-86%). Siden 2020/21 har andelen været næsten status quo omkring 75%-80%, men bemærk, at det nationale estimat er påvirket af den underliggende variation over tid mellem de behandlende onkologiske afdelinger. Der er ikke vedtaget en standard for denne indikator.
På afdelingsniveau er der i 2023/24 spredning mellem afdelingerne fra 64% (95% CI: 43%-82%) i Gødstrup til 95% (95% CI: 87%-99%) ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Over de seneste opgørelsesperioder ses betydelig spredning mellem afdelinger i andelen af patienter, som behandles med pallierende flerstof-kemoterapi.
Over tid ses variation med stigning og fald for alle afdelinger, men bemærk, at markante skift kan skyldes lavt datagrundlag fra år til år, særligt for Vejle Sygehus, Gødstrup Sygehus og Aalborg Universitetshospital.
Ved Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital er andelen af ikke-resecerede patienter, der behandles med pallierende flerstof-kemoterapi generelt på et højt niveau over 80%, og udvikling over tid er næsten status quo. De øvrige onkologiske afdelinger ligger generelt på et lidt lavere niveau, hvor omkring 70%-80% af patienterne behandles med flerstof-kemoterapi med enkelte udsving. Ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde, ses en positiv stigende trend frem mod 2023/2024.
Generelt observeres ingen tegn til systematisk fald i andel ikke-resecerede patienter, som behandles med pallierende flerstof-kemoterapi, men den betydelige variation afdelingerne imellem skal bemærkes, og bør give anledning til drøftelse af klinisk praksis.
Det er tilfredsstillende at flerstof-kemoterapibehandling anvendes ved hovedparten af patienter på alle landets afdelinger som anbefalet i de kliniske retningslinjer.
Der observeres fortsat variation på tværs af afdelinger, mens der er mindre variation over tid for de enkelte afdelinger.
Data beror som udgangspunkt på behandlingsoplysninger fra LPR. Dog ses, at de fleste onkologiske afdelinger korrigerer data i TOPICA. Det vurderes derfor, at data er valide. En mulig medvirkende forklaring på den store variation kan være forskellig brug af enten monoterapi i fuld dosering eller flerstof-kemoterapibehandling i nedsat dosering. Aktuelt ses alene på stofkombinationer og ikke dosering.
På sigt er det relevant at inddrage data fra Sygehusmedicinregistret, hvor data om dosis foreligger. Aktuelt er det dog kun 3 af de 5 regioner, der indberetter medicinsk onkologisk behandling til Sygehusmedicinregistret.
Indikatoren er knyttet til den kliniske retningslinje for den palliative onkologiske behandling af pancreascancer (1), og viser fortsat variation mellem afdelinger. Derfor er den fortsat en vigtig kvalitetskritisk klinisk måleparameter. DPCG afholdt i 2023 et møde omkring den kliniske praksis og casegennemgang. Dette vil blive fulgt op af endnu et møde i 2024.
Rettelserne i databasen er blevet undersøgt jf. afsnit om Rettelser af data i DPCD-TOPICA. Det er derfor et fokuspunkt at få optimeret DNKK algoritmen til databasen, og særligt i forbindelse med overgang til en ren LPR baseret database.
Der foreligger ikke data, der understøtter fastlæggelse af en standard for indikatoren.
(1) Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG). Kliniske retningslinjer. Onkologisk behandling - af cancer pancreatis. Version 1.2 (s. 4, punkt 10). Faglig godkendelse 01.07.22 (DPCG). Administrativ godkendelse 08.08.22. https://www.dmcg.dk/Kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/ (tilgået 24.09.24).
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator V for 2022/23 inkluderer 208 patienter, som har modtaget resektion af tumor, og hvor der ikke er givet neoadjuverende kemoterapibehandling forud for resektion. Patienter, der modtager adjuverende behandling med kemoterapi inden for 12 uger efter resektion opfylder tællerkriteriet.
Datagrundlaget er lavt ved Aalborg Universitetshospital (n=23), hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimatet. Datakompletheden er på 100%.
På landsplan i 2022/23 er andelen af resecerede patienter uden neoadjuverende kemoterapibehandling, som modtager adjuverende kemoterapi inden for 12 uger efter resektion på 63% (95%CI: 56%-70%). Siden 2019 har andelen været næsten status quo, hvor omkring 60%-65% af resecerede patienter uden neoadjuverende behandling modtager adjuverende kemoterapibehandling inden for 12 uger efter resektion. Der er ikke vedtaget en standard for denne indikator.
Der ses variation mellem afdelinger i 2022/23, hvor andelen af resecerede patienter, som modtager adjuverende kemoterapibehandling, varierer fra 59% ved Odense Universitetshospital til 74% ved Aalborg Universitetshospital. Ved Aalborg Universitetshospital ses en stigning fra 48% i 2019/20 til 74% i 2022/23. Over tid ses kun mindre variation mellem afdelingerne i andel patienter med adjuverende behandling inden for 12 uger efter resektion.
Trendgrafen inkluderer fire datapunkter for perioden 2019-2023. Generelt ses et stabilt niveau over hele perioden for alle afdelinger, hvor omkring 60%-70% af de resecerede patienter uden neoadjuverende behandling modtager adjuverende kemoterapibehandling efter resektion. Der er enkelte udsving for Odense Universitetshospital i 2020/21 (56%) og Aalborg Universitetshospital i 2019/20 (48%), men ingen tegn til systematisk fald i andelen for nogen af afdelingerne.
Givet omfanget af kirurgi og den medfølgende morbiditet er det ikke overraskende, at mange patienter ikke er i stand til at modtage adjuverende kemoterapi.
Andelen, der modtager behandling, ligger stabilt og ensartet over hele landet både aktuelt og over tid.
Det fundne niveau svarer til tidligere publicerede data fra enkelt centre. F.eks. fandt en retrospektiv tysk opgørelse ligeledes, at kun 61% af patienter vurderet på MDT blev henvist til adjuverende behandling, mens det kun var 55% af alle resecerede, der fik adjuverende kemoterapi (1).
Indikatoren viser således en tilfredsstillende efterlevelse af anbefaling i de nationale kliniske retningslinjer.
(1) Adjuvant chemotherapy after surgery for pancreatic ductal adenocarcinoma: retrospective real-life data. Chikhladze S, Lederer AK, Kousoulas L, Reinmuth M, Sick O, Fichtner-Feigl S, Wittel UA. World J Surg Oncol. 2019 Nov 9;17(1):185.
Indikatoren er knyttet til den kliniske retningslinje for den onkologiske behandling af resecerede patienter med pancreascancer (2), og giver et godt indblik i hvor mange patienter, der reelt tilbydes adjuverende behandling på nationalt plan. Således er Indikator V fortsat en kvalitetskritisk klinisk måleparameter.
Det er andet år, indikatoren opgøres, men der ser ikke ud til at være regional variation.
Det vurderes endnu for tidligt at fastsætte en standard for indikatoren, men niveau som udviklingsmål er drøftet ved audit.
(2) Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG). Kliniske retningslinjer. Onkologisk behandling - af cancer pancreatis. Version 1.2, (s. 3, punkt 1 og 2). Faglig godkendelse 01.07.22 (DPCG). Administrativ godkendelse 08.08.22. https://www.dmcg.dk/Kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/ (tilgået 24.09.24)
Indikatortabel, Indikator V
Andel af resecerede patienter, uden neoadjuverende kemoterapibehandling, som modtager adjuverende behandling med kemoterapi inden for 12 uger efter resektion.
Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Standard | Tæller/ | antal | 01.07.2022 - 30.06.2023 | 2021/22 | 2020/21 | 2019/20 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | 131 / 208 | 0 (0) | 63 | (56-70) | 125 / 202 | 62 | 61 | 65 | |
Rigshospitalet | 55 / 88 | 0 (0) | 63 | (52-73) | 56 / 92 | 61 | 63 | 64 | |
Odense Universitetshospital | 33 / 56 | 0 (0) | 59 | (45-72) | 34 / 56 | 61 | 56 | 69 | |
Aarhus Universitetshospital | 26 / 41 | 0 (0) | 63 | (47-78) | 23 / 34 | 68 | 66 | 71 | |
Aalborg Universitetshospital | 17 / 23 | 0 (0) | 74 | (52-90) | 12 / 20 | 60 | 59 | 48 |
Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Standard | Tæller/ | antal | 01.07.2022 - 30.06.2023 | 2021/22 | 2020/21 | 2019/20 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | 131 / 208 | 0 (0) | 63 | (56-70) | 125 / 202 | 62 | 61 | 65 | |
Rigshospitalet | 55 / 88 | 0 (0) | 63 | (52-73) | 56 / 92 | 61 | 63 | 64 | |
Odense Universitetshospital | 33 / 56 | 0 (0) | 59 | (45-72) | 34 / 56 | 61 | 56 | 69 | |
Aarhus Universitetshospital | 26 / 41 | 0 (0) | 63 | (47-78) | 23 / 34 | 68 | 66 | 71 | |
Aalborg Universitetshospital | 17 / 23 | 0 (0) | 74 | (52-90) | 12 / 20 | 60 | 59 | 48 |
Indikatortabel, Indikator V
Andel af resecerede patienter, uden neoadjuverende kemoterapibehandling, som modtager adjuverende behandling med kemoterapi inden for 12 uger efter resektion.
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator V for 2022/23 inkluderer 208 patienter, som har modtaget resektion af tumor, og hvor der ikke er givet neoadjuverende kemoterapibehandling forud for resektion. Patienter, der modtager adjuverende behandling med kemoterapi inden for 12 uger efter resektion opfylder tællerkriteriet.
Datagrundlaget er lavt ved Aalborg Universitetshospital (n=23), hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimatet. Datakompletheden er på 100%.
På landsplan i 2022/23 er andelen af resecerede patienter uden neoadjuverende kemoterapibehandling, som modtager adjuverende kemoterapi inden for 12 uger efter resektion på 63% (95%CI: 56%-70%). Siden 2019 har andelen været næsten status quo, hvor omkring 60%-65% af resecerede patienter uden neoadjuverende behandling modtager adjuverende kemoterapibehandling inden for 12 uger efter resektion. Der er ikke vedtaget en standard for denne indikator.
Der ses variation mellem afdelinger i 2022/23, hvor andelen af resecerede patienter, som modtager adjuverende kemoterapibehandling, varierer fra 59% ved Odense Universitetshospital til 74% ved Aalborg Universitetshospital. Ved Aalborg Universitetshospital ses en stigning fra 48% i 2019/20 til 74% i 2022/23. Over tid ses kun mindre variation mellem afdelingerne i andel patienter med adjuverende behandling inden for 12 uger efter resektion.
Trendgrafen inkluderer fire datapunkter for perioden 2019-2023. Generelt ses et stabilt niveau over hele perioden for alle afdelinger, hvor omkring 60%-70% af de resecerede patienter uden neoadjuverende behandling modtager adjuverende kemoterapibehandling efter resektion. Der er enkelte udsving for Odense Universitetshospital i 2020/21 (56%) og Aalborg Universitetshospital i 2019/20 (48%), men ingen tegn til systematisk fald i andelen for nogen af afdelingerne.
Givet omfanget af kirurgi og den medfølgende morbiditet er det ikke overraskende, at mange patienter ikke er i stand til at modtage adjuverende kemoterapi.
Andelen, der modtager behandling, ligger stabilt og ensartet over hele landet både aktuelt og over tid.
Det fundne niveau svarer til tidligere publicerede data fra enkelt centre. F.eks. fandt en retrospektiv tysk opgørelse ligeledes, at kun 61% af patienter vurderet på MDT blev henvist til adjuverende behandling, mens det kun var 55% af alle resecerede, der fik adjuverende kemoterapi (1).
Indikatoren viser således en tilfredsstillende efterlevelse af anbefaling i de nationale kliniske retningslinjer.
(1) Adjuvant chemotherapy after surgery for pancreatic ductal adenocarcinoma: retrospective real-life data. Chikhladze S, Lederer AK, Kousoulas L, Reinmuth M, Sick O, Fichtner-Feigl S, Wittel UA. World J Surg Oncol. 2019 Nov 9;17(1):185.
Indikatoren er knyttet til den kliniske retningslinje for den onkologiske behandling af resecerede patienter med pancreascancer (2), og giver et godt indblik i hvor mange patienter, der reelt tilbydes adjuverende behandling på nationalt plan. Således er Indikator V fortsat en kvalitetskritisk klinisk måleparameter.
Det er andet år, indikatoren opgøres, men der ser ikke ud til at være regional variation.
Det vurderes endnu for tidligt at fastsætte en standard for indikatoren, men niveau som udviklingsmål er drøftet ved audit.
(2) Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG). Kliniske retningslinjer. Onkologisk behandling - af cancer pancreatis. Version 1.2, (s. 3, punkt 1 og 2). Faglig godkendelse 01.07.22 (DPCG). Administrativ godkendelse 08.08.22. https://www.dmcg.dk/Kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/ (tilgået 24.09.24)
Claus Fristrup, overlæge, ph.d., Odense Universitetshospital – Kirurgisk Afd. A
Carsten Palnæs Hansen, overlæge, dr.med., Rigshospitalet - Kirurgisk Klinik C
Michael Bau Mortensen, professor, overlæge, dr.med. , Odense Universitetshospital - Kirurgisk afd. A
Frank Viborg Mortensen, professor, overlæge, dr.med., Aarhus Universitetshospital - Mave- og Tarmkirurgi
Mogens Sall, overlæge, Aalborg Universitetshospital Syd - Mave- og Tarmkirurgisk afdeling
Morten Ladekarl, professor, overlæge, dr.med., Aalborg Universitetshospital Syd - Onkologisk afd.
Per Pfeiffer, professor, overlæge, ph.d., Odense Universitetshospital - Onkologisk afd. R
Inna Chen, Overlæge, ph.d., Herlev Hospital - Onkologisk afd. R
Britta Weber, overlæge, Aarhus Universitetshospital - Dansk Center for Partikelterapi
Eva Fallentin, overlæge, Rigshospitalet - Radiologisk afdeling
Lars Peter Larsen, overlæge, Aarhus Universitetshospital - Røntgen og Skanning
Sönke Detlefsen, overlæge, Odense Universitetshospital - Patologisk Institut
Deepthi Chiranth, overlæge, Rigshospitalet - Patologiafdelingen
Stephen Hamilton Dutoit, overlæge, Aarhus Universitetshospital - Patologisk Institut
Martine Borrisholt, afdelingslæge, Aalborg Universitetshospital - Patologiafdelingen
Henriette Engberg, klinisk epidemiolog, Afd. for Cancer og cancer screening, RKKP
Brian Lind Olsen, datamanager, Afd. for Cancer og cancer screening, RKKP
Anne Zierau Kudsk Ragnar, kontaktperson og repræsentant for den dataansvarlige myndighed, Region Midtjylland., Afd. for Cancer og cancer screening, RKKP
Region Hovedstaden: Ingen kommentarer
Region Sjælland: Ingen kommentarer
Region Syddanmark: Ingen kommentarer
Region Midtjylland: Ingen kommentarer
Region Nordjylland: Ingen kommentarer
DPCD Årsrapport 2023/2024 afrapporterer kvalitetsindikatorer for behandlingen af patienter med pancreascancer diagnosticeret i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2024. DPCD opgør indikatorer for skæve opgørelsesperioder, der løber fra 1. juli i et givent år til 30. juni i det efterfølgende år.
DPCD er fagligt forankret i Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG). For mere information om DMCG se www.dmcg.dk. Databasen modtager økonomisk støtte fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program
(RKKP).
Formand for DPCG og DPCD: Overlæge Claus Wilki Fristrup, Kirurgisk afd. A, OUH Odense Universitetshospital. Kontakt: claus.wilki.fristrup@rsyd.dk
Kontaktperson i RKKP: Kvalitetskonsulent Anne Zierau Kudsk Ragner, Afdeling for Cancer og Cancerscreening, Forskerparken 10, Indgang D/E, 5230 Odense M. Kontaktoplysninger: ankuds@rkkp.dk og tlf. +45 21 38 19 16.
Epidemiolog i RKKP: Klinisk epidemiolog Henriette Engberg, Afdeling for Cancer og Cancerscreening, Forskerparken 10, Indgang D/E, 5230 Odense M. Kontaktoplysninger: heengb@rkkp.dk og tlf. +45 21 15 80 79.
Rapportens analyser er udarbejdet af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) ved RKKP´s Videncenter. Rapporten er auditeret og kommenteret af styregruppen for DPCD den 5. november 2024.
Rapporten er tilgængelig i webformat på: www.sundhed.dk
Udgivelsesdato: 19.12.2024
Databasen dækker aktuelt de pankreatikoduodenale karcinomer (PA) samt duodenale og periampullære karcinomer. Cancer pancreatis (CP) udgør den største gruppe. Der skønnes at findes omkring 1000 nye tilfælde af CP i Danmark om året, men der mangler nøjagtige data herfor. PA er en alvorlig sygdom, hvor prævalensen næsten svarer til incidensen.
Desværre giver CP ofte vage og sene symptomer, hvorfor kun omkring 20-30% af patienterne kan tilbydes operation og resektion. Udredning og stillingtagen til behandling er en højt specialiseret opgave, som kun varetages på de 4 universitetshospitaler i Danmark. Avanceret udredning, ekstensiv kirurgi og onkologisk behandling kræver multidisciplinære teams samt specialuddannet personale. Der er i de senere år sket en udvikling inden for den kirurgiske behandling, så langt flere patienter med lokalt avanceret sygdom kan tilbydes operation. Hvis sygdommen ved diagnosetidspunktet er for avanceret til resektion, vil der ofte være mulighed for onkologisk palliativ behandling. Den mediane overlevelse ved pallierende onkologisk behandling er ca. 6 måneder ved metastaserende sygdom og 10 måneder ved ikke metastaserende sygdom. Desværre er mange patienter allerede i så dårlig almen tilstand ved diagnosen, at der kun kan tilbydes understøttende behandling. Den mediane overlevelse for disse patienter er 2 måneder. CP er således en svært alvorlig og omkostningstung sygdom.
DPCD er oprettet med det formål at fremme og sikre en ensartet og evidensbaseret udredning og behandling af patienter med PA i Danmark. Resultaterne fra databasen skal sikre, at behandlingsresultater i Danmark ligger på højde med internationale resultater.
Rigshospitalet, kirurgi, Rigshospitalet, Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik C, 130136, Region Hovedstaden.
Herlev Hospital, onkologi, Herlev Hospital, Onkologisk overafdeling , 151613, Region Hovedstaden.
Hillerød Hospital, onkologi, Hospitalerne i Nordsjælland, HI Onkologisk & Palliativ Oafd., 200022, Region Hovedstaden.
Næstved Sygehus, onkologi. Region Sjællands Sygehusvæsen, NAE Onkologi-Hæmatologi, 3800N8, Region Sjælland. Afsluttet per 01.09.17.
Sjællands Universitetshospital, Roskilde, onkologi. ROS Klin Onkologi, 3800A9, Region Sjælland. Oprettet per 01.05.17.
Odense Universitetshospital, onkologi, OUH Odense Universitetshospital, Onkologisk afd. R, 420226, Region Syddanmark.
Odense Universitetshospital, kirurgi, OUH Odense Universitetshospital, Kirurgisk afd. A, 420228, Region Syddanmark.
Sygehus Lillebælt, Vejle, onkologi, SLB Sygehus Lillebælt, Vejle, Onkologisk afdeling, SLB 600818, Region Syddanmark.
Regionshospitalet Gødstrup, onkologi, RHG Regions-hospitalet Gødstrup (tidligere Regionshospitalet Herning), Kræftafdelingen, 664034, Region Midtjylland. Oprettet per. 01.04.22.
Aarhus Universitetshospital, onkologi, AAU Aarhus Universitetshospital, Kræftafdelingen Overafdeling, 662025, Region Midtjylland.
Aarhus Universitetshospital, kirurgi, AAU Aarhus Universitetshospital, Kirurgisk Gastroenterologisk Overafdeling L, 662028, Region Midtjylland.
Aalborg Universitetshospital, kirurgi, Aalborg Universitetshospital, Alb Mave-Tarmkirurgisk Område, 800112, Region Nordjylland.
Aalborg Universitetshospital, onkologi, Aalborg Universitetshospital, Alb Onkologisk Område, 800126, Region Nordjylland.
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) gik i drift som landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase per 1. maj 2011. Årsrapporter fra DPCD opgør kvalitetsindikatorer for skæve opgørelsesperioder, dvs. fra 1. juli i et givent år til 30. juni året efter. Ved produktion af årsrapporten genberegnes indikatorer bagud i tid på årsrapportdatasættet.
DPCD overgik officielt per 27. februar 2017 til den såkaldte DNKK-model (Den Nationale Kliniske Kræftdatabase), hvor genanvendelse af allerede registrerede data i de danske nationale sundhedsregistre anvendes til identifikation af patientforløb, som ved hjælp af en særligt tilpasset algoritme (DNKK-algoritmen) inkluderes i databasen. Således er årsrapporter udgivet fra og med DPCD Årsrapport 2016/2017 udarbejdet på baggrund af data, som allerede er registreret i de centrale sundhedsregistre under Sundhedsdatastyrelsen: Landspatientregisteret (LPR), Patologiregisteret og CPR‐registeret, suppleret med et minimum af manuel dataindtastning fra klinisk side.
Skæringsdatoen for stop af manuel indtastning i den tidligere indtastningsbaserede database og samtidig start på anvendelse af den nye DNKK-database var d. 1. juli 2016. Siden da har man i klinikken valideret allerede identificerede og indlæste patientforløb i DPCD-TOPICA databasen i henhold til DNKK-algoritmen, i modsætning til den fortløbende indtastning af patientforløb frem til og med d. 30. juni 2016 i den tidligere indtastningsbaserede database.
DPCD dækker de pankreatikodoudenale, ampulære og duodenale karcinomer. Dette har hidtil været verificeret ud fra oplysninger fra Patologiregisteret. Efter overgang til DNKK-model omfatter DPCD-DNKK-populationen alle patienter med en LPR-registrering af kræft i tolvfingertarm eller bugspytkirtel, svarende til følgende ICD10 diagnosekoder:
DC25.0 (Neoplasma malignum capitis pancreatic)
DC25.1 (Neoplasma malignum corporis pancreatic)
DC25.2 (Neoplasma malignum caudae pancreatic)
DC25.3 (Neoplasma malignum ductus pancreatici)
DC25.7 (Kræft i andre dele af bugspytkirtlen)
DC25.8 (Neoplasma malignum pancreatis overgribende flere regioner)
DC25.9 (Neoplasma malignum pancreatis uden specifikation)
DC24.1 (Neoplasma malignum papillae Vateri)
DC17.0 (Neoplasma malignum duodeni)
Afdelingerne indberetter til DPCD via det webbaserede inddateringssystem TOPICA. Inddatering af data foregår over Sundhedsdatanettet til SQL server hos Region Syddanmark (udvikling og systemvedligehold), hvorfra data bliver repliceret hver nat til RKKP Videncenter's SAS analysemiljø i Region Hovedstaden til analyseformål.
Patienterne indlæses i DPCD-TOPICA databasen i henhold til DNKK-algoritmen for DPCD, hvor det afgørende kriterie for at blive inkluderet i populationen er en ICD10 diagnosekode, som er forenelig med kræft i tolvfingertarm eller bugspytkirtel. Kirurger og onkologer validerer herefter hvert enkelt patientforløb i DPCD-TOPICA, svarende til formularer for udredning, kirurgisk og onkologisk behandling. Gennem rapporter i DPCD-TOPICA holdes overblik over manglende valideringer af patientforløb eller formularer, ligesom der er indbygget regler til sikring af datavaliditeten i TOPICA.
Efter overgang til DNKK-model, hvor patientforløb og data indhentes direkte fra de patientadministrative systemer, er opgørelse af dækningsgrad på patientniveau for DPCD ved anvendelse af en ekstern, uafhængig datakilde vanskeliggjort, fordi alle patienter, som identificeres med et patientforløb i henhold til DNKK-algoritmen i LPR og Patologiregisteret, nu inkluderes i databasen.
Cancerregisteret repræsenterer den eneste relevante eksterne uafhængige datakilde for opgørelse af dækningsgrad for DPCD, men da Cancerregisteret opdateres med forsinkelse på 1-2 år, er det ikke anvendeligt til opgørelse af dækningsgrad i den løbende drift af databasen. Desuden monitorerer Cancerregisteret den nationale incidens af pancreascancer i Danmark, mens DPCD udelukkende inkluderer patienter med pancreascancer, som er udredt eller behandlet på hospital i Danmark. Den nyeste incidensopgørelse fra Cancerregisteret for pancreascancer (NORDCAN: https://nordcan.iarc.fr/en (per juli 2024)) viser en absolut incidens på i alt 1177 patienter i 2022 (heraf 591 mænd (50,2%) og 586 kvinder (49,8%)), hvilket er i overensstemmelse med antallet af nydiagnosticerede patienter, som registreres i DPCD.
På baggrund af den registerbaserede dannelse af patientforløb og den efterfølgende kliniske validering af population og data i DPCD-TOPICA vurderes dækningsgraden for DPCD at være i overensstemmelse med Sundhedsdatastyrelsens bekendtgørelseskrav på mindst 90% af den relevante patientpopulation, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser (BEK nr. 881 af 26/06/2018).
Data til DPCD Årsrapport 2023/2024 blev udtrukket per 6. september 2024, og de kliniske afdelinger har haft mulighed for indberetning og validering frem til og med søndag d. 1. september kl. 12. Datagrundlaget for DPCD Årsrapport 2023/2024 udgøres af i alt 13801 patienter med forløbsstartdato i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2024.
I tabellen nedenfor vises antal patientforløb per år efter forløbsstartdato i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2024, fordelt på udgangspunkt for tumor (pancreas-, papil- og duodenalcancer), baseret på årsrapportdatasættet per 6. september 2024.
Periode for forløbsstart | Udgangspunkt for tumor | Total | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Pancreas | Papil | Duodenum | Ikke angivet | |||||||
N | % | N | % | N | % | N | % | N | % | |
2011/12 | 834 | 85% | 39 | 4% | 46 | 5% | 64 | 7% | 983 | 100% |
2012/13 | 831 | 85% | 40 | 4% | 43 | 4% | 64 | 7% | 978 | 100% |
2013/14 | 877 | 86% | 39 | 4% | 41 | 4% | 67 | 7% | 1.024 | 100% |
2014/15 | 893 | 85% | 46 | 4% | 39 | 4% | 68 | 7% | 1.046 | 100% |
2015/16 | 839 | 87% | 36 | 4% | 42 | 4% | 49 | 5% | 966 | 100% |
2016/17 | 895 | 85% | 39 | 4% | 47 | 4% | 71 | 7% | 1.052 | 100% |
2017/18 | 962 | 87% | 41 | 4% | 50 | 5% | 56 | 5% | 1.109 | 100% |
2018/19 | 959 | 88% | 37 | 3% | 57 | 5% | 41 | 4% | 1.094 | 100% |
2019/20 | 985 | 88% | 39 | 3% | 43 | 4% | 48 | 4% | 1.115 | 100% |
2020/21 | 977 | 89% | 26 | 2% | 65 | 6% | 34 | 3% | 1.102 | 100% |
2021/22 | 976 | 89% | 34 | 3% | 58 | 5% | 33 | 3% | 1.101 | 100% |
2022/23 | 993 | 89% | 32 | 3% | 65 | 6% | 27 | 2% | 1.117 | 100% |
2023/24 | 963 | 86% | 27 | 2% | 87 | 8% | 37 | 3% | 1.114 | 100% |
Total | 11.984 | 87% | 475 | 3% | 683 | 5% | 659 | 5% | 13.801 | 100% |
I nedenstående tabel ses fordelingen af den totale patientpopulation i DPCD fordelt på centrale demografiske og behandlingsrelaterede variable for perioden 2019-2024.
Periode for Forløbsstart | 2023/24 | 2022/23 | 2021/22 | 2020/21 | 2019/20 |
---|---|---|---|---|---|
Population | 1.114 (100 %) | 1.117 (100 %) | 1.101 (100 %) | 1.102 (100 %) | 1.115 (100 %) |
Bopælsregion | |||||
Hovedstaden | 282 (25,3 %) | 289 (25,9 %) | 327 (29,7 %) | 314 (28,5 %) | 287 (25,7 %) |
Sjælland | 146 (13,1 %) | 176 (15,8 %) | 163 (14,8 %) | 183 (16,6 %) | 172 (15,4 %) |
Syddanmark | 277 (24,9 %) | 270 (24,2 %) | 266 (24,2 %) | 238 (21,6 %) | 282 (25,3 %) |
Midtjylland | 241 (21,6 %) | 229 (20,5 %) | 202 (18,3 %) | 232 (21,1 %) | 235 (21,1 %) |
Nordjylland | 162 (14,5 %) | 145 (13,0 %) | 138 (12,5 %) | 129 (11,7 %) | 133 (11,9 %) |
Ukendt bopælsregion | 6 (0,5 %) | 8 (0,7 %) | 5 (0,5 %) | 6 (0,5 %) | 6 (0,5 %) |
Alder | |||||
<65 | 248 (22,3 %) | 256 (22,9 %) | 279 (25,3 %) | 262 (23,8 %) | 278 (24,9 %) |
65-75 | 411 (36,9 %) | 437 (39,1 %) | 423 (38,4 %) | 442 (40,1 %) | 477 (42,8 %) |
>75 | 455 (40,8 %) | 424 (38,0 %) | 399 (36,2 %) | 398 (36,1 %) | 360 (32,3 %) |
Køn | |||||
Mand | 585 (52,5 %) | 588 (52,6 %) | 584 (53,0 %) | 598 (54,3 %) | 591 (53,0 %) |
Kvinde | 529 (47,5 %) | 529 (47,4 %) | 517 (47,0 %) | 504 (45,7 %) | 524 (47,0 %) |
Charlson Comorbidity Index (CCI) | |||||
0 | 484 (43,4 %) | 525 (47,0 %) | 474 (43,1 %) | 464 (42,1 %) | 472 (42,3 %) |
1-2 | 365 (32,8 %) | 360 (32,2 %) | 378 (34,3 %) | 382 (34,7 %) | 358 (32,1 %) |
>= 3 | 265 (23,8 %) | 232 (20,8 %) | 249 (22,6 %) | 256 (23,2 %) | 285 (25,6 %) |
Udgangspunkt for tumor | |||||
Pancreas | 963 (86,4 %) | 993 (88,9 %) | 976 (88,6 %) | 977 (88,7 %) | 985 (88,3 %) |
Papil | 27 (2,4 %) | 32 (2,9 %) | 34 (3,1 %) | 26 (2,4 %) | 39 (3,5 %) |
Duodenum | 87 (7,8 %) | 65 (5,8 %) | 58 (5,3 %) | 65 (5,9 %) | 43 (3,9 %) |
Uoplyst | 37 (3,3 %) | 27 (2,4 %) | 33 (3,0 %) | 34 (3,1 %) | 48 (4,3 %) |
Patologitype | |||||
Ingen | 170 (15,3 %) | 161 (14,4 %) | 141 (12,8 %) | 122 (11,1 %) | 160 (14,3 %) |
Adenokarcinom | 874 (78,5 %) | 860 (77,0 %) | 848 (77,0 %) | 877 (79,6 %) | 866 (77,7 %) |
Mucinøst adenokarcinom | 6 (0,5 %) | 8 (0,7 %) | 4 (0,4 %) | 6 (0,5 %) | 4 (0,4 %) |
Signetringscellekarcinom | # (0,2 %) | # (0,1 %) | # (0,2 %) | # (0,1 %) | |
Adenoskvamøst karcinom | 8 (0,7 %) | 12 (1,1 %) | 15 (1,4 %) | 9 (0,8 %) | 8 (0,7 %) |
Acinic cell karcinom | 3 (0,3 %) | # (0,2 %) | # (0,2 %) | # (0,1 %) | |
Karcinom | 16 (1,4 %) | 18 (1,6 %) | 20 (1,8 %) | 23 (2,1 %) | 20 (1,8 %) |
Maligne tumorceller | 19 (1,7 %) | 26 (2,3 %) | 33 (3,0 %) | 38 (3,4 %) | 27 (2,4 %) |
Malignitetssuspekte celler | 11 (1,0 %) | 14 (1,3 %) | 18 (1,6 %) | 13 (1,2 %) | 12 (1,1 %) |
Andet | 3 (0,3 %) | 3 (0,3 %) | # (0,1 %) | # (0,2 %) | |
Uoplyst | 7 (0,6 %) | 13 (1,2 %) | 16 (1,5 %) | 9 (0,8 %) | 14 (1,3 %) |
Klinisk TNM stadie | |||||
I | 77 (6,9 %) | 71 (6,4 %) | 74 (6,7 %) | 57 (5,2 %) | 62 (5,6 %) |
II | 61 (5,5 %) | 68 (6,1 %) | 71 (6,4 %) | 81 (7,4 %) | 82 (7,4 %) |
III | 161 (14,5 %) | 138 (12,4 %) | 147 (13,4 %) | 124 (11,3 %) | 118 (10,6 %) |
IV | 398 (35,7 %) | 411 (36,8 %) | 419 (38,1 %) | 388 (35,2 %) | 380 (34,1 %) |
Ikke angivet | 417 (37,4 %) | 429 (38,4 %) | 390 (35,4 %) | 452 (41,0 %) | 473 (42,4 %) |
Behandlingsregime | |||||
Resektion | 215 (19,3 %) | 222 (19,9 %) | 245 (22,3 %) | 250 (22,7 %) | 268 (24,0 %) |
Kemoterapi uden resektion | 436 (39,1 %) | 426 (38,1 %) | 414 (37,6 %) | 446 (40,5 %) | 432 (38,7 %) |
Ingen behandling | 463 (41,6 %) | 469 (42,0 %) | 442 (40,1 %) | 406 (36,8 %) | 415 (37,2 %) |
Kvalitetsindikatorerne i DPCD opgøres aktuelt for den samlede population af resecerede patienter med pancreas-, papil- og duodenalcancer i databasen i henhold til de nævnte WHO ICD10 diagnosekoder for inklusion af patienter i DPCD. Styregruppen for DPCD har besluttet at opgøre indikatorerne for den samlede population af resecerede patienter med følgende begrundelse:
1) Datagrundlagets størrelse: Det samlede antal af resektioner er lavt fordelt på center niveau. Nævnerpopulationerne vil reduceres yderligere hvis papil- og duodenalcancerpatienter bliver ekskluderet.
2) Registrering af udgangspunkt for tumor: Supplerende opgørelser til indikatorerne viser en potentiel forskel i klassificeringen af pancreascancer og papilcancer (udgangspunkt for tumor) mellem de danske regioner. Således vil restriktion til opgørelse for kun en cancertype potentielt medføre fejlbehæftede overlevelsesestimater.
Det skal desuden bemærkes, at overlevelsen for patienter med papil- og duodenalcancer er betydeligt bedre end for patienter med pancreascancer, og dermed at de ujusterede overlevelsesestimater kan påvirkes af hvor mange patienter med papil- eller duodenalcancer, som indgår i nævnerpopulationen (case-mix).
Vedr. beregningsregler for kvalitetsindikatorer
Beregningsregler og yderligere information om indikatorer og variable for Dansk Pancreas Cancer Database (DNKK-model) kan tilgås i Dokumentationsskabelonen for databasen på RKKP´s hjemmeside: https://www.rkkp-dokumentation.dk.
I DPCD Årsrapporter beregnes alle indikatorer som ujusterede estimater (andele).
Den overordnede demografi er ensartet på landsplan. Ved udgangspunkt for tumor er det påfaldende, at Region Syddanmark vedvarende har markant flere, der kodes som papilcancere end de øvrige regioner. Tallene er dog blevet mere ensartede over tid, ligesom det numerisk set drejer sig om få patienter.
Antallet af resektioner i de enkelte afdelinger ligger overordnet set stabilt over tid. Det drejer sig generelt om små tal med en naturlig variation.
Ved oversigt over behandlingsregime bemærkes en faldende resektionsrate over tid for de nationale resultater. Der er indført national MDT til drøftelse af patienter, der ikke tilbydes resektion. Der er i den forbindelse kommet mere fokus på neoadjuverende behandling ved borderline resektable tumorer, og dette kan være medvirkende til den observerede ændring. Bedømt ud fra de samlede tal, vurderes at omkring 20-25% forventes at kunne tilbydes operation. Dette svarer til publicerede data fra Sverige (1).
Det bemærkes, at resektionsraten i Region Nord har været med større variation og faldende over de seneste to opgørelsesperioder, samt at andelen af patienter, der ikke får aktiv behandling for sygdommen, er høj på 60%. Der er dog tilsvarende set en stigning i antallet af registrerede patienter. Da der ikke har været ændringer i antallet af resektioner kan den observerede udvikling skyldes en større registreringskomplethed af ældre / skrøbelige patienter, hvilket også kan være medvirkende til den høje forekomst af ingen behandling. Der er ikke direkte data i databasen til at afklare om dette er årsagen. Styregruppen har nedsat en arbejdsgruppe til at foretage en national gennemgang og vurdering af forskellene.
Der er fortsat en regional variation i andelen af patienter, som primært modtager onkologisk eller ingen behandling. Der skal fortsat holdes fokus på det onkologiske behandlingstilbud og deltagelse i onkologiske protokoller, for de patienter, som ikke tilbydes kirurgisk behandling.
(1) First results from the Swedish National Pancreatic and Periampullary Cancer Registry.Tingstedt B, Andersson B, Jönsson C, Formichov V, Bratlie SO, Öhman M, Karlsson BM, Ansorge C, Segersvärd R, Gasslander T.HPB (Oxford). 2019 Jan;21(1):34-42.
Omend der over tid har været generel bedring i overlevelse både for hele populationen samt efter resektion, er der ikke sket nogen bedring over de seneste perioder.
Den samlede 5-års overlevelse for pancreascancer for hele databasens periode ligger på 7%.
For de resecerede patienter bemærkes en øgning i patienter med p-stadium III sygdom over tid. Trods dette er overlevelsen efter resektion generelt forbedret over tid, dog med stagnation fra de forrige perioder til seneste periode. Den observerede 5-års overlevelse efter resektion for pancreascancer for hele databasens periode ligger på 25%, hvilket er tilfredsstillende og fuldt på højde med internationale centre (1).
Det er fortsat meget positivt, at der ikke ses regionale forskelle i overlevelse efter resektion. Den generelle udvikling i behandling af pancreascancer i Danmark har været tilfredsstillende over tid. Der resterer fortsat et problem for de omkring 40% af patienterne, der ikke kan tilbydes behandling.
(1) Actual Five-year Survival After Upfront Resection for Pancreatic Ductal Adenocarcinoma: Who Beats the Odds? Strobel et al, Ann Surg. 2022 May 1;275(5):962-971.
Estimering af overlevelse efter forløbsstart i DPCD-DNKK
Kaplan-Meier overlevelsesfunktion er beregnet for populationen af patienter med forløbsstart i perioden 1. juli 2017-30. juni 2024 eller 1. juli 2011-30. juni 2024.
For alle opgørelser gælder, at det kun er det første patientforløb per patient, som registreret i DPCD-DNKK, der er inkluderet i analysen. Alle patienter inkluderes, uanset udgangspunkt for tumor (pancreas, papil eller duodenum) og uanset behandlingsmodalitet, herunder også patienter, der ikke modtager nogen form for behandling.
Der opgøres overlevelse efter dato for forløbsstart (dvs. første registrerede relevante kontakt i LPR i det pågældende patientforløb) i henhold til DNKK-algoritmen. De inkluderede patienter bidrager med risikotid fra forløbsstartsdato til dødsdato eller slut på follow-up d. 30.06.24. Patienter, som er i live ved slut på follow-up , censureres fra opgørelsen per denne dato. Patienter, der har forløbsstart sent i forhold til dato for slut på follow-up, og som ikke dør forinden da, bidrager således kun med kort tid til den samlede risikotid.
Estimering af overlevelse efter resektion af tumor
Kaplan-Meier overlevelses funktion er beregnet for populationen af patienter med deres første resektion i perioden 1. juli 2011-30. juni 2024 eller 1. juli 2017-30. juni 2024. Alle patienter inkluderes, uanset udgangspunkt for tumor (pancreas, papil eller duodenum). De inkluderede patienter bidrager med risikotid fra dato for resektion og frem til dødsdato eller slut på follow-up d. 30.06.24. Patienter, som er i live ved slut på follow-up, censureres fra opgørelsen per denne dato. Patienter, der reseceres sent i forhold til dato for slut på follow-up, og ikke er døde inden denne dato, bidrager kun med kort tid til den samlede risikotid.
Overlevelse efter forløbsstart, stratificeret for udgangspunkt for tumor
Overlevelse efter forløbsstart for alle patienter med forløbsstart i perioden 1. juli 2011-30. juni 2024, stratificeret for udgangspunkt for tumor.
Overlevelse efter forløbsstart, stratificeret for udgangspunkt for tumor
Overlevelse efter forløbsstart for alle patienter med forløbsstart i perioden 1. juli 2011-30. juni 2024, stratificeret for udgangspunkt for tumor.
Overlevelse efter resektion - Pancreascancerpatienter (WHO DC25*)
Overlevelse efter første resektion for pancreascancerpatienter (WHO DC25*), der modtog en resektion af tumor i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2024 (uanset resektionstype), stratificeret for periode for resektion.
Overlevelse efter resektion - Pancreascancerpatienter (WHO DC25*)
Overlevelse efter første resektion for pancreascancerpatienter (WHO DC25*), der modtog en resektion af tumor i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2024 (uanset resektionstype), stratificeret for periode for resektion.
Overlevelse efter forløbsstart, stratificeret for bopælsregion
Overlevelse efter forløbsstart i perioden 1. juli 2017 - 30. juni 2024 for alle patienter i DPCD, stratificeret for bopælsregion ved forløbsstart.
Overlevelse efter forløbsstart, stratificeret for bopælsregion
Overlevelse efter forløbsstart i perioden 1. juli 2017 - 30. juni 2024 for alle patienter i DPCD, stratificeret for bopælsregion ved forløbsstart.