I oversigtstabellerne ses hhv. indikatorer og supplerende indikatorer, der indgår i hudkræftdatabasen. De måler på kvaliteten af dermatologisk speciallægepraksis i Danmark.

I oversigtstabellerne ses indikatorresultater for hhv. indikatorer og supplerende indikatorer. Der ses indikatortal for nuværende årsrapport og de to forrige årsrapporter til sammenligning.

Indikator 2 omhandler andelen af patienter, som gennemfører deres første kontrolbesøg inden for 15 måneder efter behandling i dermatologisk speciallægepraksis.

For at indgå i indikatoren skal patienten være diagnosticeret med en tumor i perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023. Hvis patienten har flere tumorer registreret i perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023 vælges den mest alvorlige (alvorlighed fra mest til mindst alvorlig: Planocellulære karcinomer, Højrisiko basocellulære karcinomer, Lavrisiko basocellulære karcinomer og Morbus Bowen eller keratoakantomer). Derefter følges denne patient i 15 måneder, dvs. potentielt frem til 30. september 2024. Indikatoren opgøres på patientniveau og ikke tumorniveau, dvs. kontrolskemaer kobles kun på cpr-nummer og ikke tumor-id. Benigne læsioner indgår ikke.

Indikatorresultater

Af de i alt 18.976 patientforløb med tilstrækkelig opfølgningstid havde 11.669 registreret første kontrolbesøg inden for 15 måneder (tabel 3). Dette svarer til en landsdækkende indikatorandel på 61%, hvilket ligger under den forventede standard på ≥85%. På regionsniveau varierede indikatoren mellem 55% og 72%. Alle regioner ligger således under standarden. Fra forrige til denne årsrapport er andelen faldet fra 60% til 51% i region Syd. Der er udkommet regionale retningslinjer i Region Syd, som kan have sået tvivl om, hvornår BBC-tumorer kræver, der foretages en kontrol, hvilket muligvis kan forklare noget af det fald i andelen af kontroller, der er sket i Region Syd.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Antallet af kontroller er fortsat utilfredsstillende lavt. Figur 1 viser, at Region Nordjylland og Region Midtjylland har den højeste andel af gennemførte kontroller. Region Nordjylland har i en del år ligget under standarden, men opfyldte tilbage i 2015/16 årsrapporten standarden (se figur 2).

På klinikniveau varierer andelen mellem 0% til 100%. Dette tolkes som, at enkelte klinikker ikke registrerer kontroller og således trækker ned i det regionale gennemsnit. Særligt Region Hovedstaden ligger lavt, hvor en fjerdedel af alle klinikker har færre end 10% registrerede første kontrolbesøg inden for 15 måneder. Der er således tale om et registreringsproblem, hvor klinikker med få eller ingen registreringer trækker gennemsnittet ned. Styregruppens medlemmer vurderer, at indikatoren har bedre opfyldelse end tallene viser.

Vurdering af indikator

Indikatoren er afgørende for at opnå en retvisende vurdering af recidivrate og effektivitet af behandlingsmodaliteter. Der er siden forrige årsrapport sat fokus på denne indikator ved at tage kontakt til databasens brugere, der ligger lavt i registreringer i databasen, hvilket har øget andelen af patienter med hudkræft, der indberettes til databasen (dvs. dækningsgraden) i flere speciallægepraksisser, men den mere komplette registrering af patienter i databasen har dog ikke ført til en stigning i andelen med et registreret kontrolbesøg indenfor 15 måneder, men det vil måske ske i næste årsrapport. Det er for de enkelte klinikker muligt i deres kvalitetsrapporter at se, hvem de mangler at registrere kontroller på, hvilket er vigtigt alle klinikker er opmærksomme på, da det kan hjælpe til at øge kompletheden af registreringerne af kontroller. Styregruppen har diskuteret, hvorvidt alle patienter skal kontrolleres i betragtning af at mange tumores har meget lav morbiditetsgrad. I øjeblikket pågår der et arbejde i DMCG-regi for at få udarbejdet fælles nationale guidelines.

Indikatorresultater

I 15.347 ud af 15.657 registrerede BCC kontrolleret inden for 15 måneders opfølgningstid var der ikke fundet tegn til resttumor/recidiv. Dette svarer til en landsdækkende indikatorandel på 98%, hvilket ligger over den forventede standard på ≥95%. På regionsniveau varierede indikatoren mellem 97% og 99%. Alle regioner ligger over standarden.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Det er tilfredsstillende, at alle regioner opfylder indikatoren. Både denne årsrapport og tidligere årsrapporter viser, at den mest brugte behandling er curettage (tabel 34 og figur 25).

Dette viser at curettage er en fuldt tilfredsstillende behandlingsmodalitet med lav recidivrate. Dette er en cost-effektiv behandling, som ofte kan gennemføres ved første fremmøde.

Vurdering af indikator

Indikatoren er relevant i forhold til at sikre optimalt valg at behandlingsstrategi. Indikatoren endvidere opdelt for høj- og lavrisikokarcinomer, hvilket fremgår af efterfølgende afsnit.

I denne supplerende opgørelse for recidivfrie BCC er tilfældene blevet opdelt på høj- og lavrisiko. Ifølge DDS-guideline for behandling af BCC fra 2019 opfattes tumor som værende med højere risiko for recidiv, hvis mindst to af nedenstående er til stede:

Tumorstørrelse > 2 cm

Lokalisation: læbe, skalp, næse, øjenlåg, øre

Histologisk subtype: morpheaform, infiltrativ, micronodulær, basosquamøs eller perineural involvering

Recidiv tumor i hoved-/halsregion

Denne højrisikostratificering er i nærværende årsrapport omsat til følgende kriterier, hvoraf mindst to skal være opfyldt:

Tumorstørrelse > 20 mm i diameter

Klassificeret som én af følgende jf. WHO International Classification of Diseases 11th revision (ICD-11):

Område omkring mund (XA5A87) svarende til kriteriet om lokalisation på læbe

Skalp (XA6CW5)

Næse (XA3H13)

Øjenomgivelser (XA29E7) svarende til kriteriet om lokalisation på øjenlåg

Øre (XA01U5)

Klassificeret som en af følgende histologiske subtyper

Morpheaform

Infiltrativ

Micronodulær

Basosquamøs

Recidiv tumor i hoved/hals-region (hvis ja, ved recidiv i behandlingsskema)

I årsrapporten for 2020/2021 var lokalisation baseret på ICD-10, og derfor kunne højrisikotumorer på næsen ikke identificeres. Disse er inkluderet i år efter implementering af ICD-11. I årsrapporten for 2020/2021 var kriteriet om recidiv ikke afgrænset til hoved/hals-regionen, hvilket er specificeret i denne og sidste års årsrapport.

Man skal være opmærksomme på, at den måde denne rapport afgrænser højrisikotumor (i overensstemmelse med DDS-guidelines) kan variere fra, hvordan andre definerer, hvad en højrisikotumor er. Den måde højrisiko tumorer er defineret i denne rapport er forholdsvist snævert. Nogle af dem der i denne rapport er defineret som lavrisikotumorer kunne således have været defineret som højrisikotumorer, hvis bredere kriterier havde været anvendt for højrisikotumorer. De lavrisikotumorer, der viderehenvises til plastikkirurgi kunne derfor muligvis af andre være definerede som højrisikotumorer, idet der som beskrevet anvendes en forholdsvis snæver definition af højrisikotumorer i denne rapport.

Indikatorresultater

Blandt 15.546 lavrisikokarcinomer er 15.243 karcinomer uden tegn på resttumor/recidiv, hvilket svarer til en andel på 98%. På regionsniveau varierer andelen mellem 97% og 99%. Resultaterne for indikator 3a1 svarer således fuldstændig til indikator 3a, da over 99% af behandlede BCCer kategoriseres som lavrisiko. Blandt 111 højrisikokarcinomer er 104 karcinomer uden tegn på resttumor/recidiv, hvilket svarer til en andel på 94%. Her varierer andelen mellem 89% og 100%, men er behæftet med stor usikkerhed, da andelen bygger på et meget lille antal patienter.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Der er valide tal på andelene af høj- og lavrisikokarcinomer efter indførslen af ICD-11. Algoritmen identificerer i udgangspunktet 515 højrisikokarcinomer ud af 32.096 (515 højrisiko + 31.581 lavrisiko) (svarende til 1,6%) (se tabel 8 og 10). Derefter følger relevante eksklusionskriterier: viderehenvisning, fravalg af behandling eller kontrol eller ingen registreret kontrol. Blandt højrisikokarcinomerne viderehenvises 303 ud af de 515 (59%) til behandling i andet speciale. Blandt lavrisikokarcinomer drejer det sig om 6.199 ud af 31.581 (20%). Det er således en langt større andel af højrisikokarcinomerne, der viderehenvises. Blandt behandlede BCC, dvs. karcinomer som indgår i indikatorberegningen, udgør højrisikokarcinomerne 0,7% (111/15.243).

Data viser, at dermatologer i høj grad vurderer tumorens risikostratum og viderehenviser en stor andel af højrisikotumorerne,

Hos lavrisikokarcinomer kan man generelt tillade sig nuancerede betragtninger i forhold til radikalitet, kosmetisk resultat, alder og komorbiditet. Det er langt vigtigst, at højrisikokarcinomer har færrest recidiver, mens lavrisikokarcinomer potentielt kan have lavere behandlingsradikalitet, hvis der er taget særlige hensyn til bedst mulige kosmetiske resultat.

Det er tilfredsstillende, at der blandt højrisikokarcinomer er så få recidiver. Resultaterne bygger på et lille antal, og der kan derfor ikke drages væsentlige konklusioner af de procentuelle forskelle. Der er dog et forbehold for, om datagrundlaget dvs. de inkluderede kontrolskemaer er repræsentative for fordelingen, når der for omkring 40% af patienterne ikke er oplysninger om kontrolforløbet, jf. indikator 2.

Vurdering af indikator

Indikatoren er relevant og nu opdateret til ICD-11 klassifikation. Det er relevant at stratificere indikatoren i forhold til høj og lav-risiko karcinomer, da det giver supplerende oplysninger om behandlingsvalg og recidivrate af højrisikotumorerne.

Indikatorresultater

Blandt 529 registrerede kontroller inden for 15 måneders opfølgningstid var der ikke fundet tegn til resttumor/recidiv blandt 521 SCC (98%), hvorved standarden er opfyldt. På regionsniveau varierede indikatoren mellem 97% og 100%. Region Sjælland og region Syddanmark ligger lige under standarden.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Indikatoren er opfyldt på landsplan (98%). Omkring 45% af SCC viderehenvises til anden behandling (se tabel 35 og figur 26). Man vil oplagt forvente, at det er karcinomer med størst risiko for metastasering, som henvises til anden behandling.

Ofte vælges behandlingsmodaliteten ud fra den kliniske vurdering og små karcinomer kan klinisk være sværere at differentiere i forhold til BCC og Bowen. Derfor ses, at en stor andel af SCC er behandlet med curettage, (se Tabel 35 og Figur 26) og i henhold til DDS-guidelines kan man vælge at se an (watchful waiting). Det er vigtigt at opnå radikalitet ved denne tumortype, da der er risiko for metastasering.

Figur 26 viser geografiske forskelle i behandlingsvalg og viderehenvisning til plastikkirurgi.

Vurdering af indikator

Indikatoren giver værdifuld oplysning om recidiver og med databasens nye muligheder for vurdering efter stratificering kan der på mere kvalificeret vis vurderes om recidiver udgør en særlig risiko for patienten.

Indikatorens tal bygger på en lille andel af alle SCC, da omkring 45% af alle tilfælde viderehenvises til anden behandling i sygehusregi.

For at opdele SCC i høj- og lavrisiko bruges behandlingsvalg som en tilnærmelse for forventet risiko. Excision udføres typisk på karcinomer, som vurderes som højrisiko. Curettage, enkelt curettage med el-kaustik samt dobbelt curettage med el-kaustik kan udføres på karcinomer med lav risiko for metastasering i henhold til guidelines.

Da ét karcinom kan modtage flere forskellige behandlinger, kan samme karcinom optræde i begge af nedenstående tabeller. Desuden er mindre hyppige behandlingsformer udeladt. De to stratificerede tabeller summerer derfor ikke til tabel 11 for indikator 3b.

Indikatorresultater

Blandt 318 karcinomer behandlet med curettage er 312 karcinomer uden tegn på resttumor/recidiv, hvilket svarer til en andel på 98%. På regionsniveau varierer andelen mellem 96% og 100%. Blandt 179 karcinomer behandlet med excision er 177 karcinomer uden tegn på resttumor/recidiv, hvilket svarer til en andel på 99%.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Blandt exciderede karcinomer er 99% recidivfri. Blandt de curetterede karcinomer ligger den recidivfri andel på landsplan på 98% og regionalt mellem 96% og 100%, hvilket er tilfredsstillende. Indikatoren er baseret på små patientgrupper, og enkelte tilfælde kan således få andelen til at variere betydeligt. Tumorer, hvor der er valgt curettage og kaustik er med stor sandsynlighed lavrisikotumorer med yderst begrænset risiko for metastasering.

Hovedstaden har et lavt absolut antal i forhold til, hvad man ville forvente ud fra Tabel 36, hvoraf det fremgår, at Hovedstaden er den region med det næsthøjeste absolutte antal SCC. Af Tabel 39 fremgår, at de henviser en højere andel end de fleste andre regioner med undtagelse af Region Sjælland.

Vurdering af indikator

Indikatoren er relevant. Den foreløbige stratificering viser, at der kan blive behov for yderligere stratificering fx for anatomisk lokalisation.

For at opdele SCC i høj- og lavrisiko bruges behandlingsvalg som en tilnærmelse for forventet risiko. Excision udføres typisk på karcinomer, som vurderes som højrisiko. Curettage, enkelt curettage med el-kaustik samt dobbelt curettage med el-kaustik kan udføres på karcinomer med lav risiko for metastasering i henhold til guidelines.

Da ét karcinom kan modtage flere forskellige behandlinger, kan samme karcinom optræde i begge af nedenstående tabeller. Desuden er mindre hyppige behandlingsformer udeladt. De to stratificerede tabeller summerer derfor ikke til tabel 11 for indikator 3b.

Indikatorresultater

Blandt 298 karcinomer behandlet med curettage er 287 karcinomer uden tegn på resttumor/recidiv, hvilket svarer til en andel på 96%. På regionsniveau varierer andelen mellem 89% og 100%. Blandt 198 karcinomer behandlet med excision er alle karcinomer uden tegn på resttumor/recidiv, hvilket svarer til en andel på 100%.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Blandt exciderede karcinomer er 99% recidivfri. Blandt de curetterede karcinomer ligger den recidivfri andel på landsplan på 98% og regionalt mellem 96% og 100%, hvilket er tilfredsstillende. Indikatoren er baseret på små patientgrupper, og enkelte tilfælde kan således få andelen til at variere betydeligt. Tumorer, hvor der er valgt curettage og kaustik er med stor sandsynlighed lavrisikotumorer med yderst begrænset risiko for metastasering.

Hovedstaden har et lavt absolut antal i forhold til, hvad man ville forvente ud fra Tabel 36, hvoraf det fremgår, at Hovedstaden er den region med det næsthøjeste absolutte antal SCC. Af Tabel 39 fremgår, at de henviser en højere andel end de fleste andre regioner med undtagelse af Region Sjælland.

Vurdering af indikator

Indikatoren er relevant. Den foreløbige stratificering viser, at der kan blive behov for yderligere stratificering fx for anatomisk lokalisation.

Indikatorresultater

Blandt 1.070 registrerede kontroller inden for 15 måneders opfølgningstid var der ikke fundet tegn til resttumor/recidiv blandt 1.038 mb. Bowen. Dette svarer til en landsdækkende indikatorandel på 97%, hvilket ligger over den forventede standard på ≥95%. På regionsniveau varierede indikatoren mellem 92% og 99%. Alle regioner, på nær Region Sjælland, opfylder standarden.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Det er meget tilfredsstillende, at indikatoren opfyldes på landsplan. Mb. Bowen er en del af sygdomsspektret for SCC, men har meget lille potentiale til invasiv vækst. Recidiver er dermed kun sjældent et større problem for patienterne.

Oplysninger om viderehenvisning illustrerer behandlingspraksis i speciallægepraksis og er dermed en relevant information.

Vurdering af indikator

Indikatoren indgår i spektret af planocellulære celleforandringer og indgår derfor som markør for sygdommen i befolkningen.

Indikator 4 omhandler kvaliteten i behandlingen, hvor det skal sikres at andelen med efterfølgende infektionskomplikationer er lav.

Fra denne årsrapport (2023/24) opgøres komplikationer på en anden måde end tidligere. Tidligere er komplikationer opgjort ud fra oplysninger registreret af den dermatologiske speciallæge på et skema udfyldt ved første kontrol indenfor 15 måneder efter behandlingen. En ulempe ved denne måde at opgøre infektioner er registreringen potentielt først sker op til 15 måneder efter behandling, hvorved der kan være recall-bias, hvor patienten glemmer at indberette komplikationer i umiddelbar forlængelse af behandlingen. Det tyder på det kan have været tilfældet pga. andelen med infektioner var 0.2% i seneste årsrapport og således meget lav.

I denne årsrapport er komplikationer, dvs. infektioner, i stedet baseret på tal fra Lægemiddelstatistikregistret (LSR). I registret er patienter identificeret, der har fået udstedt en recept på antibiotika med indikation på hudinfektion 1-30 dage efter behandling af hudkræft i dermatologisk speciallægepraksis. Patienter er afgrænset ved behandling med en af nedenstående typer antibiotika og ordineret på baggrund af en af nedenstående indikationer.

ATC-koder for Antibiotika:

J01CF01 Dicloxacillin

J01CE02 Phenoxymethylpenicillin

J01FA06 Roxithromycin

J01FA10 Azithromycin

J01FF01 Clindamycin

J01AA02 Doxycyclin

J01FA09 Clarithromycin

J01CF05 Flucloxacillin

J01MA14 Moxifloxacin

J01AA07 Tetracyclin

J01CA01 Ampicillin

J01FA01 Erythromycin

J01AA04 Lymecyclin

Indikation koder for behandlingen:

0000084 mod infektion

0000124 mod svær infektion

0000312 mod betændelse

0000417 mod hud- og bløddelsinfektion

0000458 mod sårinfektion

Indikatorresultater

Blandt 22.051 behandlede patienter var der udstedt recept på antibiotika med indikation på hudinfektion 1-30 dage efter behandling til 512 patienter. Dette svarer til en landsdækkende indikatorandel på 2.3%, hvorved standarden på ≤2% lige akkurat ikke er opfyldt. Indikatoren er opfyldt i region Hovedstaden og tæt på at være opfyldt i de resterende regioner med 3%. Andelen med infektioner var lavest i region Hovedstaden og højest i Region Nordjylland (Figur 9).

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Det er positivt, at det kun er en lille andel af patienter, der oplever infektioner efter behandling (2%). De 2% vurderes som et mere validt mål for infektioner end de tidligere 0,2% som var en meget lav andel, men som sandsynligvis skyldtes en underrapportering fra patienterne pga. det krævede, at patienten kunne huske infektioner op til 15 måneder tilbage i tid. En del af de patienter, der har fået antibiotikabehandling efter curretage har muligvis fået behandling uden at have en infektion pga. det kan være svært at se om der er tale om en infektion eller ej efter denne type behandling. Desuden er typen af antibiotika præparater og indikationer forholdsvist bredt definerede, så de 2.3% er sandsynligvis en overestimering af andelen, der får infektioner.

Vurdering af indikator

Lægemiddelstatistikregistret vurderes som værende en valid datakilde til at opgøre andelen af patienter, der oplever komplikationer (infektioner) efter behandling. For nuværende fastholdes standarden på 2%.

Indikatorresultater

Blandt 25.428 registrerede BCC var 24.470 histologisk verificerede. Dette svarer til en landsdækkende indikatorværdi på 96%, hvilket er over den fastlagte standard på minimum 90%. På regionsniveau varierede indikatoren mellem 96% og 97%, og alle regioner ligger således over standarden ligesom de forrige år, på nær Region Nordjylland i perioden 2017/18 til 2019/20.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Tallene viser fortsat på tilfredsstillende vis en uændret verifikation og registrering af histologi af BCC sammenlignet med tidligere år. Variationen mellem regioner er blevet mindre over de seneste år.

Vurdering af indikator

Histologisk verificering af BCC er vigtig i forhold til kvaliteten af behandlingerne, idet behandlingsvalg kan være afhængig af histologisk undertype. Da indikatoren har været opfyldt i flere år, og histologisk verificering således er etableret som rutine i klinikken for hovedparten af karcinomer, kan det overvejes om indikatoren skal skifte fokus til udvalgte undergrupper, hvor praksis antages at variere.

Indikatorresultater

Blandt 1.534 registrerede SCC var 1.532 histologisk verificerede. Dette svarer til en landsdækkende indikatorværdi på 99%, hvilket er over den fastlagte standard på minimum 98%. På regionsniveau varierede indikatoren mellem 99% og 100%. Alle regioner ligger over standarden.

Region Midtjylland har en højere andel af uoplyste (20%).

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Tallene viser på tilfredsstillende vis uændret opfyldelse af indikatoren. Alle tilfælde med manglende opfyldelse er gennemgået i tidligere år, hvor behandlingsvalg og lokalisation tyder på, at andre patienthensyn har gjort sig gældende, således at histologisk verificering har været irrelevant.

Den højere andel af uoplyste i Region Midtjylland kan skyldes mangel på ressourcer bl.a. forlænget ventetid på svar fra patologerne, som medfører, at histologisvaret først udfyldes ved den efterfølgende kontrol.

Vurdering af indikator

Histologisk verificering af SCC er vigtig i forhold differentiering med øvrige tumorer i huden, da der er større risiko for metastasering. Der er ligeledes andre retningslinjer for behandling af SCC sammenlignet med BCC. Indikatoren er vigtig, men da indikatoren i alle årene har ligget tilfredsstillende højt, er der ikke længere et forbedringspotentiale. Det kan således overvejes om indikatoren på sigt skal udgå.

Indikatorresultater

Blandt 579 registrerede keratoakantomer var 577 histologisk verificerede. Dette svarer til en landsdækkende indikator værdi på 100%, hvilket er over den fastlagte standard på minimum 98%. På regionsniveau varierede indikatoren mellem 99% og 100%. Alle regioner, på nær Region Sjælland, ligger over standarden.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Tallene viser på tilfredsstillende vis en uændret verifikation og registrering af histologi af keratoakantomer sammenlignet med foregående år. Figur 6 viser over tid stor ensartethed mellem regionerne af histologisk verificering af keratoakantomer.

Det absolutte antal keratoakantomer er fortsat stigende, ligesom sidste år. Dette forklares formentlig af den ændrede WHO-klassifikation af tumor. Således registreres keratoakantom nu som højtdifferentieret planocellulært karcinom af variant som keratoakantom. Keratoakantomer adskiller sig fra SCC ud fra anamnese og kliniske vurdering, og behandlingsrekommandationerne adskiller sig fortsat fra behandlingen af SCC. Fra forrige årsrapport (2022/23) blev algoritmen ligeledes ændret så klinisk vurdering vægter højere end patologisk svar ved keratoakantomer.

Vurdering af indikator

Indikatoren er vigtig, men da indikatoren i alle årene har ligget tilfredsstillende højt, er der ikke længere et forbedringspotentiale. Det kan således overvejes om indikatoren på sigt skal udgå.

Der har gennem mange år været mangelfuld registrering af antallet af nye hudkræfttilfælde i Danmark. Nye tilfælde af hudkræft anmeldes til Cancerregistret, men Cancerregistret anslår, at kun cirka 50% af nye tilfælde af hudkræft anmeldes (Cancerregistret 2007). Det er ikke muligt at få eksakte tal for antallet af nye hudkræft i Danmark eller i andre lande på grund af mangelfuld registrering. Det er målet, at databasen opnår komplet registrering af alle tilfælde af hudkræft behandlet i dermatologisk regi med hensyn til tumortype, størrelse, valg af behandlingsmodalitet og prognose med henblik på at forbedre behandlingen af hudkræft i Danmark.

Dataudtræk fra Patologiregisteret anvendes som reference til vurdering af Hudkræftdatabasens komplethedsgrad. Patologiregisteret blev oprettet 1. april 1997 for centralt at indsamle data om landets pato-anatomiske afdelingers ydelser. Siden 1. juli 1997 har der været obligatorisk indberetningspligt til Patologiregisteret. Indberetning til registeret foregår elektronisk, og der foretages daglige indberetninger af de pato-anatomiske undersøgelser fra patologiafdelingerne til Sundhedsstyrelsen. Kodningen i Patologiregisteret foregår via den danske version af SNOMED (Systematized Nomenclature of Medicine) for Patologi, der anvendes som klassifikations- og nomenklatursystem for kodning og registrering af pato-anatomiske diagnoser.

Indberetninger til Hudkræftdatabasen for perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024 er sammenlignet med registreringer i Patologiregisteret, idet samkøring af data er sket på patientniveau ved hjælp af CPR-nummer og dato. For at blive koblet skal rekvireringsdatoen ligge inden for -/+ 3måneder efter dato for oprettelse af behandlingsskema. For at indgå i analyserne omkring dækningsgraden skal patienter i Hudkræftdatabasen have et udfyldt behandlingsskema og én af følgende ved den histologiske, eller alternativt kliniske, vurdering: BCC, SCC, mb. Bowen og keratoakantomer.

Der er anvendt data fra Patologiregisteret fra patienter, som har en topografikode i områderne:

T021*, T022*, T023*, T024*, T025*, T026*, T028*, T01000 eller T015*

og samtidig en malign morfologidiagnose (fraset koder, der slutter på 0 eller x) i:

M72860, M8051*, M8052*, M8054*, M805A*; M805B*, M805C*, M805D*, M8070*, M8071*, M8074*, M8075*, M80763, M8078*, M807K3, M80812, M8083*, M8084*, M8085*, M8086*, M8090*, M8091*, M8092*, M8093*, M8094*, M8095*, M8097*, M8098*, M809A* og M809B*.

Se topografi- og morfologikoder med tilhørende beskrivelse i appendiks.

Efterfølgende ekskluderes tilfælde med inkonklusiv cancerdiagnose dvs. patienter kodet med ÆYYY00 "obs. pro" eller ÆYYY01 "ingen tegn på".

Denne population kobles med årsrapportpopulationen, hvor der vil være stort overlap (A), men også patienter, der kun optræder i årsrapportpopulationen (B) og patienter, der kun findes i Landsregisteret for Patologi, se figur 21.

Dækningsgrad er den procentvise angivelse af antallet af registrerede patienter i årsrapportpopulationen ud af det samlede antal patienter, der opfylder inklusionskriterierne. Patienter fra Hudkræftdatabasen, som ikke genfindes i Landsregisteret for Patologi, tæller med i både tæller og nævner. Dette gøres ud fra den grundantagelse, at databasen er korrekt, dvs. at patienter som er indberettet til databasen, har hudkræft, hvilket er klinisk meningsfuldt, og ud fra den erkendelse, at ingen af de tilgængelige administrative registre kan anvendes som fejlfri reference. Vurderingen af databasens komplethed skal derfor primært betragtes som en indikation af de reelle forhold.

For at kunne vurdere validiteten af dækningsgradsopgørelsen suppleres med en opgørelse af overensstemmelsesgrad. Overensstemmelsesgraden er et estimat af, hvor stor en andel af patienter i årsrapportpopulationen, der kan genfindes Landsregisteret for Patologi, og således en indikation på om den valgte tilgang er velegnet til at identificere de rette patienter (se figur 21). Hvis overensstemmelsesgraden er under 80%, vil opgørelsen af dækningsgrad typisk være behæftet med stor usikkerhed. På grund af en lav overensstemmelsesgrad i tidligere år er listen over inkluderede morfologi-koder blevet udvidet betydeligt fra årsrapporten 2022/2023.

Analysen viser, at dækningsgraden forbedrede sig markant i årene 2013-2023 fra under 60% til 77%, men dog langsommere i de senere år. Derfor er der i 2024 taget kontakt til speciallægepraktiser via mail og i nogle tilfælde personligt for at forøge indberetningen af patienter i databasen. Fra seneste årsrapport (2022/23) til denne er dækningsgraden steget fra 78% til 80% på landsplan og særligt ses en stor stigning i Region Sjælland (72% til 77%). Dækningsgraden varierer forsat i denne årsrapport mellem regioner fra 77% i Region Sjælland og Hovedstaden til 88% i Region Nordjylland, som i de seneste år har haft den højeste dækningsgrad. Ud over den regionale variation i dækningsgrad er der også stor variation indenfor regioner. Ud af de i alt 94 hudlægepraksisser i Danmark havde 4 en dækningsgrad på 0% dvs. de indberettede slet ikke patienter til databasen. Der var 17 ud af de 95 (18%) med en dækningsgrad på under 50% mens 78 ud af de 95 (82%) havde en dækningsgrad på over ≥50%. I figur 23 ses dækningsgraden for de enkelte hudlægepraksisser. Styregruppen vil i perioden frem til næste årsrapport tage kontakt til speciallægepraktiser via mail og/eller personligt for at forøge indberetningen af patienter i databasen i speciallægepraksisser med forholdsvis lav indberetning. Desuden kan styregruppemedlemmer når det er relevant fremlægge egen klynges dækningsgrad og igangsætte en diskussion omkring, hvad der skal til for at forbedre indberetningen af patienter i databasen. Derudover vil styregruppen tage kontakt til systemudbyder for at sikre at linket fra indberetningssystemet til kvalitetsrapporter (hvor manglende indberetninger kan ses) virker.

Akkreditering har tidligere skabt et incitament til at indberette, men er nu erstattet af kvalitetsklynger, som er under opstart. Styregruppen vil fortsat arbejde for, at der opnås en dækningsgrad på ≥90%. Den nyudviklede Kvalitetsrapport (benchmarking) er et vigtigt redskab, hvor den enkelte praksis kan sammenholde egen dækningsgrad med regionalt og nationalt niveau, som blev idriftsat i januar 2023. Styregruppen har sat fokus på indberetning gennem kontakt til databasens brugere via nyhedsbreve mv. og det planen, at der med udsendelse af herværende årsrapport også sendes venlig reminder om manglende registreringer til klinikker med mindre end 50% komplethedsgrad.

Styregruppen vurderer, at der mangler registreringer af kontroller, hvilket udgør et særligt problem for indikator 3 og 5, da disse resultatsindikatorer således opgøres på et mangelfuldt grundlag. Der er dog ingen grund til at formode, at det er en særlig gruppe af patienter, som er mindre tilbøjelige til at blive registreret i databasen.

Målet med Hudkræftdatabasen er, at alle patienter diagnosticeret i speciallægepraksis med BCC, SCC, mb. Bowen eller keratoakantom inkluderes i databasen. Dette er for at sikre, at databasen kan give et retvisende billede af kvaliteten af behandlingen og håndteringen af disse patientkategorier i speciallægepraksis. Såfremt det er tilfældigt, hvilke patienter der ikke registreres, vil selv en relativ lav komplethedsgrad ikke nødvendigvis være en hindring for, at databasen kan afspejle kvaliteten. Hvis der derimod er tale om, at særlige grupper af patienter, f.eks. patienter med en særlig god eller dårlig prognose, er mindre tilbøjelige til at blive registreret i databasen, introduceres en systematisk fejlkilde i registreringen (selektionsbias), hvilket vil vanskeliggøre en tolkning af resultaterne fra databasen. Det kan i praksis være svært at afgøre i hvilket omfang en manglende komplethed kan henføres til tilfældigheder eller en systematisk fejl.

Resultater af analysen

I alt 28.732 patienter og 41.357 tumorer er registreret i databasen 2023/2024 og som forventet er der langt flest patienter med BCC på i alt 22.865. Andelen af patienter pr. indbygger diagnosticeret i speciallægepraksis i Region Nordjylland var højere (6,24 per tusinde) end øvrige regioner med landsgennemsnit på 4,82 per tusinde.

Diskussion og implikationer

Manglende registrering påvirker opgørelsen. Region Nordjylland har en 8% højere dækningsgrad end landsgennemsnittet (Danmark: 80%, Region Nordjylland 88%), hvilket delvist forklarer det højere regionsgennemsnit af patienter og tumorer. Data kan ikke konkludere på hyppigheden af tumorer i de enkelte regioner, da der findes flere forskellige specialer, der diagnosticerer og behandler sygdommene. Vanlig praksis for fordelingen af patienter kan være forskellig i regionerne og det høje antal af patienter og tumorer i Region Nordjylland diagnosticeret i dermatologisk speciallægepraksis kan også være på baggrund af begrænset adgang til øvrige specialer i regionen, herunder privatpraktiserende plastikkirurger.

Vurdering af analysens anvendelighed

Sammenligningen af fordelingen mellem regionerne anskueliggør eventuelle forskelle. Forskelle kan være vigtige for forståelse af øvrige data i databasen.

Resultater af analysen

I alt 28.732 patienter og 41.357 tumorer er registreret i databasen 2023/2024 og som forventet er der langt flest patienter med BCC på i alt 22.865. Andelen af patienter pr. indbygger diagnosticeret i speciallægepraksis i Region Nordjylland var højere (6,24 per tusinde) end øvrige regioner med landsgennemsnit på 4,82 per tusinde.

Diskussion og implikationer

Manglende registrering påvirker opgørelsen. Region Nordjylland har en 8% højere dækningsgrad end landsgennemsnittet (Danmark: 80%, Region Nordjylland 88%), hvilket delvist forklarer det højere regionsgennemsnit af patienter og tumorer. Data kan ikke konkludere på hyppigheden af tumorer i de enkelte regioner, da der findes flere forskellige specialer, der diagnosticerer og behandler sygdommene. Vanlig praksis for fordelingen af patienter kan være forskellig i regionerne og det høje antal af patienter og tumorer i Region Nordjylland diagnosticeret i dermatologisk speciallægepraksis kan også være på baggrund af begrænset adgang til øvrige specialer i regionen, herunder privatpraktiserende plastikkirurger.

Vurdering af analysens anvendelighed

Sammenligningen af fordelingen mellem regionerne anskueliggør eventuelle forskelle. Forskelle kan være vigtige for forståelse af øvrige data i databasen.